FAQ

Der kan være god grund til at være bange for at falde i igen.
Èn joint er som regel ikke nok til, at man falder i igen. På den anden side kan én joint føre til den næste og så efter et stykke tid er man tilbage, hvor man startede. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at tilbagefald ikke er sort/hvide. Så du skal ikke opgive at skære ned eller stoppe. Lad være med at tænke:”nu har jeg røget en joint, så kan det være lige meget.”

Der er to reaktioner, man skal være opmærksom på at undgå, hvis man falder i.
• Den ene er, at man tænker: ”Det var ikke så slemt, det er ok. Det er lykkedes mig, at stoppe med at ryge en gang, så det kan jeg altid gøre igen” (en følelse af, at man har styr på det, selvom man måske ikke har det).
• Den anden er, at man slår sig selv i hovedet og tænker, at man er et dårligt eller svagt menneske. På den måde risikerer man at vække nogle negative og ubehagelige følelser, der gør, at man får lyst til at ryge igen (en ond cirkel).

Det er helt almindeligt at få mindre tilbagefald løbende, når man er i en proces, hvor man er i gang med at stoppe eller skære ned. Så du skal ikke tage det som et nederlag, hvis det sker, men som en naturlig del af processen.
Stop i stedet op og tænk, ”Hvad kan jeg lære af det, og hvad kan jeg gøre for at forebygge, at det sker igen?”. Overvej for eksempel, om det er en bestemt situation eller følelse, der har gjort, at du faldt i.

Hvis du har lyst til at få hjælp med at stoppe, så kan du kontakte et rusmiddeltilbud til unge. Du kan finde dit lokale tilbud under Find Hjælp. Du kan også få masser af helt anonym hjælp og sparring på Netstof. Læs mere om vores SMS-coach, Netstofs rygestoppakke SMS-Restart eller du kan skrive til Netstof brevkasse og få svar fra vores eksperter – læge, rusmiddelrådgiver og psykolog.

Det er vigtigt at vide, at følelser ikke er farlige, selv om de godt kan være meget ubehagelige. Følelserne bliver først farlige, når de er vilde og ukendte. Man har derfor alt at vinde ved at give følelserne plads og opmærksomhed.

Hvis du forholder dig til dine følelser og sætter nogle ord på dem, lærer du dem at kende. Prøv for eksempel at snakke med en, du kender og stoler på, eller udtryk dine følelser gennem kreative ting, som musik eller kunst.

Du skal vide, at følelser har en betydning og når de opstår, så er det, fordi de er knyttet til nogle oplevelser. En måde at forholde sig til sine følelser er at knytte dem til de oprindelige oplevelser.

Hvis man for eksempel er blevet mobbet i skolen, da man var mindre, kan man i sit voksenliv føle sig utryg, når man møder nye mennesker. Måske i en grad, så man ikke tør  komme tæt på andre mennesker. I det eksempel kan man sige, at de gamle følelser har noget at gøre med de mennesker, der var i skolen og ikke de nye mennesker man møder. Hvis man kan forholde sig til det og huske, hvad følelserne kom af, kan man måske lægge dem fra sig.

Har du brug for at vide mere om, hvad du kan gøre eller hvem du kan snakke med om dine følelser, så kan du prøve vores Gruppechat, hvor du får snakket med andre, om de tanker og følelser du går rundt med. Du er også velkommen til at bruge vores brevkasse.

Grundreglen er, at man altid skal fortælle sandheden. Når man lyver, har man en nem og hurtig løsning, men det betyder, at man ødelægger forholdet til den anden. Man udvikler heller ikke sin evne til at tackle problemer, men kun til at undgå dem midlertidigt.

Så sig det til din kæreste. Forhåbentligt er det en god kæreste, som er glad for, at du siger sandheden og elsker dig som den, du er. Hvis han eller hun ikke kan acceptere det, så er det bedre, at I går fra hinanden nu, end hvis han eller hun finder ud af det på en anden måde senere.

Når det er sagt, så handler det også både om, hvordan man siger det og hvad situationen er. For eksempel er der stor forskel på at sige “Jeg har været stofmisbruger, men nu er jeg stoffri” og så sige “Jeg kan virkelig godt lide at sniffe en bane kokain, når jeg har råd til det”.

Lad os tage tre forskellige eksempler:

A) Du har et problem med alkohol, hash eller stoffer og vil gerne ud af det
Hvis du har et nuværende problem, som din kæreste ikke kender til, er det bedste råd, at du først og fremmest husker at passe på dig selv. Det vil sige, at du for eksempel ikke siger noget, du kommer til at fortryde. Du skal sige det på en måde, så du opretholder din værdighed.

For det andet skal du passe på ikke at såre din kæreste. Det er også vigtigt, at du understreger, at du har et ønske om at løse problemet og måske fortæller, at det bliver en svær periode og du gerne vil have hjælp, støtte og forståelse fra din kæreste.

B) Du har et stort forbrug af alkohol, hash eller stoffer og vil gerne fortsætte
Igen skal du først og fremmest husker at passe på dig selv (og ikke sige ting, som du kunne fortryde senere) og for det andet ikke såre din kæreste. Du skal sige det på en måde, så du opretholder din værdighed.

Lad os sige, at du for eksempel ryger en joint hver aften eller tager amfetamin eller kokain, når du er i byen og synes det er rigtig hyggeligt. Din kæreste  ved det ikke endnu og du er bange for, hvad han eller hun vil sige.

I den situation skal du først gøre op med dig selv, om du vil stoppe, hvis din kæreste ønsker det. Hvis du ikke vil, så skal du gøre det klart overfor din kæreste. Sådan, at hvis han eller hun stiller dig et ultimatum om, at du skal vælge mellem ham/hende eller stofferne, så har du på forhånd gjort dig klart, hvad du vil vælge.

C) Du har tidligere haft et problem med alkohol, hash eller stoffer
Du skal være opmærksom på at du fortæller det på en måde, hvor du opretholder din værdighed. For eksempel skal du måske ikke sige, at du var junkie, men at du i en periode i af dit liv har brugt stoffer på en dum måde og mistede kontrollen over det.

Gør det klart for din kæreste, at du er ude af det nu. Husk at understrege, at din fortid ikke ændrer på den person, du er nu.

Hvis du stadig er i tvivl om, hvad du skal gøre, så kan du bruge vores Gruppechat, hvor du får snakket med andre, om de tanker og følelser du går rundt med, og om hvad du kan gøre. Du er også velkommen til at bruge vores brevkasse.

Det er fint, at du tænker over, hvem du fortæller, at du har problemer med misbrug. Når det er sagt, så er det en afvejning af, hvad du kan miste ved at søge behandling og hvad du kan vinde ved at søge behandling.

Hvis du ikke søger behandling, fordi du frygter, at det ødelægger din fremtid, men dit forbrug bliver større og så i stedet ødelægger din fremtid, så er du lige vidt. Derfor er det som udgangspunkt bedre at få hjælp.

Man kan altid ringe anonymt eller få nogle anonyme samtaler i kommunens rusmiddelrådgivning. Du kan finde dit lokale tilbud under Find Hjælp.

Hvis du sammen med rådgiveren bliver enig om, at du har brug for flere samtaler og hjælp end de første anonyme, så bliver du indskrevet og er ikke anonym mere. Men det er ikke så vildt som det måske lyder:

1. Rusmiddelrådgivningerne har tavshedspligt og må kun give informationer videre om dig, hvis du giver dit samtykke.
2. Hvis en anden afdeling i kommunen får at vide, du har haft et problem med stoffer, fordi du har givet dit samtykke til det, så er det nogle oplysninger, de gerne vil have for at hjælpe dig – ikke for at straffe dig.
3. Det er ikke en forbrydelse at have haft et misbrug, og mange mennesker i Danmark har et overforbrug af alkohol og muligvis stoffer. Du er altså ikke alene med din situation.

Langt de fleste af de mennesker, du møder i din fremtid vil se på den adfærd, du har i nuet, og den person, du er, og ikke om du har haft alkohol- eller stofproblemer, da du var ung.

Desuden vil langt de fleste mennesker synes, det er positivt, at du gjorde noget ved dit problem og er kommet ud af det.

Brug Netstof anonym SMS-coach hvis du føler du mangler afklaring: Er jeg ved at komme for langt ud? Skal jeg trappe ned for mit forbrug eller stoppe helt?
Du kan bruge SMS-coachen til at blive klogere på hvad du selv kan gøre for at ændre dit forbrug.

Det er meget forskelligt.

Mange vælger at blive hjemme det meste af dagen. Der er mange med et misbrug, der ikke har lyst til at være sammen med andre mennesker, så de isolerer sig.

Nogle har et misbrug, der er så stort, at de lever på gaden.

Vi kan tilbyde dem behandling og forsøge at motivere dem til at gå i behandling.

Måske kan du tænke over, om der er andre måder at hjælpe folk med misbrug på?

Der kan være mange forskellige grunde til, at man tager stoffer.

I begyndelsen er det måske bare noget, der skal prøves. Det kan være, man gør det, fordi ens venner gør det og det vigtigste i ens liv er at være ligesom vennerne.

Til at starte med tager de fleste unge mennesker stoffer, fordi de gerne vil og synes det er sjovt/spændende/dejligt. De ser ikke rigtig nogen grund til at lade være og de lytter ikke så meget til dem, der taler om, at det er farligt. Måske tror de heller ikke rigtig på, at det er så farligt som “de voksne” siger. Men med tiden kan de blive afhængige og så bliver det svært at stoppe igen. Også selvom de ikke længere har lyst til at tage stofferne.

Der kan være mange forskellige grunde til, at man udvikler et misbrug. Se også Hvorfor begynder man at tage stoffer?

Der er rigtig mange forskellige forklaringer på, at man bliver afhængig.

• En af dem er arvelighed. Det vil sige, at nogle er mere genetisk disponerede for at udvikle afhængighed.
• Det kan også være psykiske problemer, der er årsag til afhængighed/misbrug.
• Det kan være, at man har mange problemer, som det er rart at flygte fra ved at tage stoffer.

Ja, det er der en tendens til.

Det gælder ikke for alle, men mange af dem, der udvikler misbrug har haft en dårlig barndom og har ikke haft et godt forhold til deres forældre.

Mange bliver ved, selvom de gerne vil stoppe, fordi de er blevet fysisk og/eller psykisk afhængige.

Man bliver afhængig, fordi der sker nogle ændringer i kroppen og hjernen. Man kan sige, at kroppen og hjernen “vænner” sig til stofferne.

Det indebærer, at hverken kroppen eller hjernen efter noget tid fungerer særlig godt uden stofferne. Afhængighed betyder, at man får det dårligt uden stofferne (fysisk afhængighed) eller, at man længes efter stoffernes behagelige virkning (psykisk afhængighed).

Mange med misbrug tjener deres egne penge ved at arbejde eller få overførselsindkomst. De bruger så de penge, de tjener eller får overført, på stofferne.

Der er selvfølgelig også nogle der begår kriminalitet for at skaffe penge til stofferne. Specielt, hvis man har et misbrug af dyre stoffer som kokain eller heroin, kan det være svært for mange at skaffe penge nok til et misbrug uden at begå kriminalitet.

Nej, det er det slet ikke.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er det under 1 % af befolkningen, der har et decideret stofmisbrug.

Det er kommunerne, der står for behandling af stof- og alkoholmisbrug.

De personer, der søger hjælp i behandlingssystemet, får typisk tilbudt tre forskellige former for hjælp:

1. Samtaler en til to gange om ugen. Det, man kalder Ambulante samtaler.
2. Gruppeforløb flere gange om ugen, typisk sammen med andre misbrugere, hvor man blandt andet taler om sine misbrugsproblemer. Det, man kalder Dagbehandling.
3. Ophold på et behandlingscenter. Ofte i 4-6 måneder. Det, man kalder Døgnbehandling.

Det er næsten udelukkede samtale-metoder, man anvender i misbrugsbehandlingen. Nogle kan dog samtidig få det, der hedder substitutionsbehandling, hvor de får udleveret medicin, som hjælper dem til at stoppe.

Indimellem kan det være en anden form for behandling, der skal til. Det kan for eksempel være familien eller vennerne, der hjælper en ung ud af misbruget.

Eller det kan være noget helt tredje, der hjælper. Et  eksempel på det er en misbruger, der så en bestemt film, som fik ham til at beslutte at stoppe dagen efter, han så den – selvom den ikke engang handlede om misbrug, men mere om livet i almindelighed. Det lykkedes for ham at stoppe.

Så  det kan altså være meget forskellige ting, der hjælper. Generelt er der dog mange, der har gavn af at tale med andre.