Spørgsmål i Brevkassen d. 6.2.2024

Panik angst sertralin og skunk

KategoriAngstBehandlingBekymringCannabisCBDHashKonkrete bekymringerMedicinSkunkStoffer og hverdagen
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraDreng / mand27 år

Hej jeg er en mand på 27 år der får 150mg sertralin mod panik angst hvilket hjælper utroligt meget men jeg har tidligere godt kunne lide at nyde lidt skunk en lørdag en gang i måneden, men det var før mit angst så mit spørgsmål er om det vil have nogle konsekvenser i forhold til mit helbred hvis jeg nød skunt en sjældent gang i mellem ( hver anden måned ?) eller om du kunne være potentielt farligt at gøre ?

Svar fra læge Henrik Thiesen

Hej

Der er en sammenhæng mellem angst og hashrygning på den måde at der er mange som ryger hash som ryger det for at berolige en angst, men det er et dobbeltægget sværd fordi cannabis også kan udløse angst og dermed kommer det hele til at blive selvforstærkende.

Men om folk ryger fordi de har angst eller får angst fordi de ryger kan være svært at skelne når begge dele måske udvikler sig sammen.

I en stor undersøgelse fra 2014 har man kigget på sammenhængen mellem angst og cannabisrygning i 267 mindre studier som i alt omfatter 112.000 mennesker.

Konklusionen i den samlede undersøgelse er at angst hænger sammen med cannabisrygning, men som jeg tolker det, er det ikke en generel ting at alle der ryger, får angst men at nogle mennesker som er disponeret til at få angst også lettere kan skubbes i retning af at få angst, når man ryger.

Det er rigtigt godt at medicinen har hjulpet på din angst men du er sandsynligvis sårbar overfor at få fornyet angst igen nu hvor du har haft det og dermed kommer du i den risikogruppe som er nævnt ovenfor. Så mit råd vil være at lade være med at prøve fordi risikoen hos dig er større end for andre, for at få fornyet angst.

Hilsen

Henrik

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde17 år

puff

jeg ville spørge om det ville være muligt at tage en puff med thc i når man rejser? ...
Pige / kvinde21 år

Kan man blande ADHD medicin med coke?

Hvis man tager ADHD medicin ( elvanse ) for en adhd diagnose, kan der så komme alvorlige konsekvenser hvis man tager coke oven i, bare en enkelt gang? Hvad ville der ske? Hvad hvis man stoppede ADH...
Dreng / mand20 år

hashmisbrug

Hej, jeg var sammen en pige i 3 uger ,hun elskede mig og jeg elskede også hende ,men jeg vidste også ik at hun har et hashmisbrug ,altså hun ryger hver dag om aftenen fordi hun siger at jeg kan ikk...
Se flere spørgsmål >