Hashmisbruger søger hjælp |
Muffa
|
d. 17-04-2009, 14:34
#0
Hej jeg er en 18 årig gut som er afhængig af hash, det er min første gang jeg nogensinder snakker om mit misbrug. Jeg bliver ikke deprimeret af hash eller får nedture jeg har faktisk aldrig nogensinde i den 6½ år lange periode jeg har røget hash nogensinde haft en en dårlig oplevelse og det er nok også grunden til at jeg ikke har villet stoppe før nu, mit problem er blevet at jeg er meget fjern i hovedet jeg har fået det meget svært med at være sammen med andre mennesker min selvtillid bliver dårligere og dårligere jeg får færrer færrer venner og jeg er stortset ude af stand til at være sårbar i et andet menneskes nærvær det sammen med en svær barndom gør at jeg ikke kan række ud til andre mennesker eller vise nogen form for svaghed for den sags skyld. Mit problem nu er de får venner og den lille sociale cirkel jeg har tilbage er udelukkende bygget på hash hvis jeg dropper hashen dropper jeg den sidste gruppe af mennesker der kan holde mig ud... enten kan jeg leve alene uden hashen eller leve som en tom skald med den.
Den følelse jeg har for tiden er, hvad er pointen i at droppe hashen du er aligevel for ødelagt til at blive bedre igen.
Den følelse jeg har for tiden er, hvad er pointen i at droppe hashen du er aligevel for ødelagt til at blive bedre igen.
Hanne
|
d. 24.10.2009, 09:30
#7
Jeg har røget i fem år og idag må det vær nok.Jeg føler at alle mine muligheder og drømme er røget i vasken.
En gammel mor.
|
d. 11.09.2009, 08:18
#6
Hej Muffa
Du må ikke give op for det kan lade sig gøre at få et godt liv uden hash. jeg har en søn der har været misbruger i 11 år. Han har kæmpet en kamp for at komme ud af misbruget. Det sværeste er at skippe omgangskreden. Det vigtigste er at DU vil det og der er nogle mennesker der vil bakke op om dig. Jeg er kommet så tæt på min søn at jeg ved alt om alt det lort han har lavet og kan se hvor meget skade han har gjort både på sig selv og på andre ved at sælge stoffer for selv at have til sit eget misbrug. Henvend dig til et misbrugscenter for unge de kan hjælpe og støtte dig. Hvis du har familie skal du lægge kortene på bordet og fortælle at du gerne vil have støtte og hjælp. Det bliver hårdt og rigtigt skod i starten men hæng ved og brug familie og støtte istedet for at falde tilbage til gamle vaner. Fortæl hvordan du har det og lyv ikke om problemets størelse for det gør det bare meget svære. Husk man kan kun hjælpe en der vil hjælpes, så kæmp ikke imod og se på selv de værste sider af dit misbrug. Jeg håber du får hjælp og får et godt liv. Som min søn siger nu " jeg tager et godt liv, for det kommer ikke af sig selv". Håber du kan bruge dette til noget. Held og lykke!!!!
Du må ikke give op for det kan lade sig gøre at få et godt liv uden hash. jeg har en søn der har været misbruger i 11 år. Han har kæmpet en kamp for at komme ud af misbruget. Det sværeste er at skippe omgangskreden. Det vigtigste er at DU vil det og der er nogle mennesker der vil bakke op om dig. Jeg er kommet så tæt på min søn at jeg ved alt om alt det lort han har lavet og kan se hvor meget skade han har gjort både på sig selv og på andre ved at sælge stoffer for selv at have til sit eget misbrug. Henvend dig til et misbrugscenter for unge de kan hjælpe og støtte dig. Hvis du har familie skal du lægge kortene på bordet og fortælle at du gerne vil have støtte og hjælp. Det bliver hårdt og rigtigt skod i starten men hæng ved og brug familie og støtte istedet for at falde tilbage til gamle vaner. Fortæl hvordan du har det og lyv ikke om problemets størelse for det gør det bare meget svære. Husk man kan kun hjælpe en der vil hjælpes, så kæmp ikke imod og se på selv de værste sider af dit misbrug. Jeg håber du får hjælp og får et godt liv. Som min søn siger nu " jeg tager et godt liv, for det kommer ikke af sig selv". Håber du kan bruge dette til noget. Held og lykke!!!!
Mike
|
d. 25.08.2009, 22:47
#5
Hej. Jeg har en historie meget lig din. Jeg var i den samme situation som dig, og var på et tidspunkt så træt af at leve som en tom skal, at alternativet, et liv i ensomhed, var en mere tillokkende skæbne. I den periode hvor jeg droppede hashen og valgte ensomheden, viste det sig, at der alligevel var nogle få ikke-rygende venner, der stadigvæk var der for mig, og jeg fik også genskabt kontakten til nogle gamle venner, som jeg havde mistet. Modet til at gennemgå ensomheden og konfrontere frygten er afgørende for, at hash ikke skal komme til at begrænse en socialt set. Heldigvis vil ensomheden altid være midlertidig, og for mit eget vedkommende var en periode uden hash og med få venner en genial mulighed for at tage mit liv op til revision og skifte retning.
MiniLiv
|
d. 02.08.2009, 02:23
#4
Hej. Jeg er en kvinde på 22, jeg er gravid i min 12. uge og fik at vide at myndighederne ville fjerne barnet ved fødsel hvis jeg ikke kunne vise rene urin prøver inden.
Jeg er har røget hash hver dag i næsten 10 år og jeg sidder nu på min 9. dag uden røg. lidt som logik kender jeg ingen der ikke ryger, inkl min egen mor.
Jeg er rimelig frustreret, føler mig ikke som en del af fællesskabet og får hele tiden at vide af dem omkring mig at det er super flot og jeg bare skal blive ved med at være stærk, og det imens de står og prøver at puste røgen den anden vej.
Jeg synes det er mega hårdt og jeg føler mig så udenfor, lidt som en lille hundehvalp der bliver snydt for godter hele tiden, som i et alm spil hvor man bliver sprunget over hver gang det er min tur. Min kæreste (og faren) prøver at overbevise mig om at jeg da er en del af fællesskabet, fordi der bliver taget hensyn.. Ja hurra, puster den anden vej.
Jeg burde vel hele tiden tænke, "jeg har et barn i maven, det er vel nok... ja og nej, mit hoved og krop trænger til ro, et "tomt hoved at sætte på" bare et øjeblik" og det er jo ikke fordi man føler si gsuper skæv efter en time eller to.. uanset hvad er det ikke forsent søde, det gælder helt sikkert om at holde ud, lidt som første gang man fik for meget, hold ud det går over.. jeg sidder her kl 2.30 om natten og tuder vildt fordi jeg føler mig så skide alene om det her. og det ser jeg nu jeg ikke er. rart at man kan å lov at dele det her med nogen.. har måske bare mere behov for samtaleog måske endda med en uddannet, højt og længe uddannet...
Hold ud og pas sig selv, det er det jeg lige er kommet frem til under den her tekst. Et kram og et smil med på vejen. Liv
Jeg er har røget hash hver dag i næsten 10 år og jeg sidder nu på min 9. dag uden røg. lidt som logik kender jeg ingen der ikke ryger, inkl min egen mor.
Jeg er rimelig frustreret, føler mig ikke som en del af fællesskabet og får hele tiden at vide af dem omkring mig at det er super flot og jeg bare skal blive ved med at være stærk, og det imens de står og prøver at puste røgen den anden vej.
Jeg synes det er mega hårdt og jeg føler mig så udenfor, lidt som en lille hundehvalp der bliver snydt for godter hele tiden, som i et alm spil hvor man bliver sprunget over hver gang det er min tur. Min kæreste (og faren) prøver at overbevise mig om at jeg da er en del af fællesskabet, fordi der bliver taget hensyn.. Ja hurra, puster den anden vej.
Jeg burde vel hele tiden tænke, "jeg har et barn i maven, det er vel nok... ja og nej, mit hoved og krop trænger til ro, et "tomt hoved at sætte på" bare et øjeblik" og det er jo ikke fordi man føler si gsuper skæv efter en time eller to.. uanset hvad er det ikke forsent søde, det gælder helt sikkert om at holde ud, lidt som første gang man fik for meget, hold ud det går over.. jeg sidder her kl 2.30 om natten og tuder vildt fordi jeg føler mig så skide alene om det her. og det ser jeg nu jeg ikke er. rart at man kan å lov at dele det her med nogen.. har måske bare mere behov for samtaleog måske endda med en uddannet, højt og længe uddannet...
Hold ud og pas sig selv, det er det jeg lige er kommet frem til under den her tekst. Et kram og et smil med på vejen. Liv
karlson på taget
|
d. 21.07.2009, 18:56
#3
ja den er en svær en.
har selv siddet i nøjagtig det samme.
du kan tydeligvis ikke fortsætte som du gør nu på grund af din psykiske tilstand. og det vil kun blive værre hvis du ikke får det på afstand.
stop fuldstændig i et års tid. og jeg ved det er fucking hårdt. det er ikke så meget virkningen af hashen der er savnet, men derimod alle bivirkningerne der gør det forfærdeligt at prøve at overkomme. og man har mest lyst til bare at ryge den fucking joint så man kan sove.
men tro mig, hvis du kommer over de første 2-3uger, er det som en leg derefter. kun det sociale aspekt af det kan savnes, altså sidde og dele en joint med dine venner. du skal selvfølgelig stadig mødes med dine venner, og det bliver også hårdt at gang på gang pass på en joint. MEN det bliver nemmere, og nemmere, du mangler bare en lille belønning så du også føler at du gør den givene situation til et "øjeblik" som jeg føler både joint og cigaretter gør!
rewards is the keyword. bare du ikke bytter en addiction ud med en anden.
efter 1års tid hvor du for første gang i 6 år har kunne være dig selv upåvirket, kan du til den tid tage op om du vil holde dig clean eller om du vil "fest" ryge,(hvis du kan) det er MEGET MEGET nemt at falde lige tilbage i samme gamle mønster hvis man først tager hul igen. skete for mig, så nu tager jeg turen igen : P
du skal ikke føle at du mister dine venner hvis du stopper. i mit tilfælde var de alle sammen lidt misundelige på jeg kunne gøre det. så der var kun opbakning og lidt misundelige miner, hvilket jo også et skulderklap.
du kunne også lufte ideen om et kollektivt ryge stop. det motivere hinanden og hvis jeg kender det ret fra min egen ungdom er der mange der bare følger med de andre og egentlig ikke har den store lyst til at ryge hver dag, det sker bare.
og hvis ikke.. så fuck dem, så er de sku ikke det værd,
der er mange interessante mennesker der ikke ryger;)
syntes bestemt ikke du skal søge hjælp fra systemet for at være ærlig. du er meget bedre stillet med hjælp fra dine venner eller familie!(og du kan FINT sige det til dine forældre, de har sikkert selv prøvet noget lignende eller deres venner i ungdommen.
og med SÅ mange unge afhængig af hash nu til dags vil det næppe komme som en overraskelse for dem hvis de kender dig ret, det er jo dine forældre! og de VIL støtte dig i alt, specielt hvis du har format nok til selv at erkende dit problem, vil mere eller mindre også bevise over for dem du er moden nok til at tage ansvar.
og hvis du ryger smøger som du nok gør, syntes jeg du skal quitte dem i samme hug, ellers begynder du bare at ryge 40 smøger om dagen. så bliver du bare ubehag af dem og fjerner fokus på hvor dejligt du egentlig har det.
masser af motion og frugt, og hvis du kan, find en sød pige og bliv forelsket, der er intet så nemt hvis motivationen er en pige ;)
appropo, så skal du og dine venner også passe på i ikke bare sidder og stener jeres ungdom væk. vi startede på samme måde, nogen mere end andre, problemet var at nogen hellere ville sidde og ryge joints og lave/spille musik eller spil og hygge, end at gå i byen eller bare eventyr.
ved godt alle ikke er fest typerne, men problemet er at de STADIG den dag idag sidder og gør nøjagtig det samme 15 år efter.
har flere venner der er flotte charmerende intelligente mennesker der ikke har været sammen med en pige i 10år og nu er de for flove til at gå igang.
ved godt det forhåbentlig ikk er tilfældet med dig, men tiden tager nogen gange røven på en, og bang så er det sku svært at starte på noget som folk forventer du har lært som 15 årig.
THC er dejligt i kontrollerede mængder, dejlige ting er svære at kontrollere, så er det chancen værd når prisen godt kan blive høj?
up to you.
håber noget kan hjælpe.. første gang jeg egentlig har skrevet noget lign. har alt for meget erfaring både mig selv og mine venner.
BTW : hvis du har lyst egentlig er du meget velkommen til at skrive på moosicforcows@gmail.com hvis du vil har nogle flere gode råd, opbakning eller bare what ever. jeg gad egentlig godt ha haft en fast"anonym" objektiv person der kunne guide mig lidt i det back then.
held og lykke!! ^^
har selv siddet i nøjagtig det samme.
du kan tydeligvis ikke fortsætte som du gør nu på grund af din psykiske tilstand. og det vil kun blive værre hvis du ikke får det på afstand.
stop fuldstændig i et års tid. og jeg ved det er fucking hårdt. det er ikke så meget virkningen af hashen der er savnet, men derimod alle bivirkningerne der gør det forfærdeligt at prøve at overkomme. og man har mest lyst til bare at ryge den fucking joint så man kan sove.
men tro mig, hvis du kommer over de første 2-3uger, er det som en leg derefter. kun det sociale aspekt af det kan savnes, altså sidde og dele en joint med dine venner. du skal selvfølgelig stadig mødes med dine venner, og det bliver også hårdt at gang på gang pass på en joint. MEN det bliver nemmere, og nemmere, du mangler bare en lille belønning så du også føler at du gør den givene situation til et "øjeblik" som jeg føler både joint og cigaretter gør!
rewards is the keyword. bare du ikke bytter en addiction ud med en anden.
efter 1års tid hvor du for første gang i 6 år har kunne være dig selv upåvirket, kan du til den tid tage op om du vil holde dig clean eller om du vil "fest" ryge,(hvis du kan) det er MEGET MEGET nemt at falde lige tilbage i samme gamle mønster hvis man først tager hul igen. skete for mig, så nu tager jeg turen igen : P
du skal ikke føle at du mister dine venner hvis du stopper. i mit tilfælde var de alle sammen lidt misundelige på jeg kunne gøre det. så der var kun opbakning og lidt misundelige miner, hvilket jo også et skulderklap.
du kunne også lufte ideen om et kollektivt ryge stop. det motivere hinanden og hvis jeg kender det ret fra min egen ungdom er der mange der bare følger med de andre og egentlig ikke har den store lyst til at ryge hver dag, det sker bare.
og hvis ikke.. så fuck dem, så er de sku ikke det værd,
der er mange interessante mennesker der ikke ryger;)
syntes bestemt ikke du skal søge hjælp fra systemet for at være ærlig. du er meget bedre stillet med hjælp fra dine venner eller familie!(og du kan FINT sige det til dine forældre, de har sikkert selv prøvet noget lignende eller deres venner i ungdommen.
og med SÅ mange unge afhængig af hash nu til dags vil det næppe komme som en overraskelse for dem hvis de kender dig ret, det er jo dine forældre! og de VIL støtte dig i alt, specielt hvis du har format nok til selv at erkende dit problem, vil mere eller mindre også bevise over for dem du er moden nok til at tage ansvar.
og hvis du ryger smøger som du nok gør, syntes jeg du skal quitte dem i samme hug, ellers begynder du bare at ryge 40 smøger om dagen. så bliver du bare ubehag af dem og fjerner fokus på hvor dejligt du egentlig har det.
masser af motion og frugt, og hvis du kan, find en sød pige og bliv forelsket, der er intet så nemt hvis motivationen er en pige ;)
appropo, så skal du og dine venner også passe på i ikke bare sidder og stener jeres ungdom væk. vi startede på samme måde, nogen mere end andre, problemet var at nogen hellere ville sidde og ryge joints og lave/spille musik eller spil og hygge, end at gå i byen eller bare eventyr.
ved godt alle ikke er fest typerne, men problemet er at de STADIG den dag idag sidder og gør nøjagtig det samme 15 år efter.
har flere venner der er flotte charmerende intelligente mennesker der ikke har været sammen med en pige i 10år og nu er de for flove til at gå igang.
ved godt det forhåbentlig ikk er tilfældet med dig, men tiden tager nogen gange røven på en, og bang så er det sku svært at starte på noget som folk forventer du har lært som 15 årig.
THC er dejligt i kontrollerede mængder, dejlige ting er svære at kontrollere, så er det chancen værd når prisen godt kan blive høj?
up to you.
håber noget kan hjælpe.. første gang jeg egentlig har skrevet noget lign. har alt for meget erfaring både mig selv og mine venner.
BTW : hvis du har lyst egentlig er du meget velkommen til at skrive på moosicforcows@gmail.com hvis du vil har nogle flere gode råd, opbakning eller bare what ever. jeg gad egentlig godt ha haft en fast"anonym" objektiv person der kunne guide mig lidt i det back then.
held og lykke!! ^^
Kylling
|
d. 15.06.2009, 09:27
#2
Jeg vil bare sige, du burde prøve at gøre så du ryger lidt mindre.- også f.x kun tager 1 om dagen til sidst ..
-Til aller sidst kommer du til at kunne stoppe 1% , sådan gjorde jeg selv :), røg meget på et tidspunkt :) , men så skar jeg ned også til sidst wupti så var det væk ,
og som Frk. skriver stor respect til at du kan sige det til alt og alle :)
-Til aller sidst kommer du til at kunne stoppe 1% , sådan gjorde jeg selv :), røg meget på et tidspunkt :) , men så skar jeg ned også til sidst wupti så var det væk ,
og som Frk. skriver stor respect til at du kan sige det til alt og alle :)
Frk.
|
d. 04.05.2009, 10:10
#1
Hej Muffa
Tillykke !
Det er det første skridt på vejen ud af dit misbrug at du erkender det og ovenikøbet skriver et indlæg om det :-)
Stor respekt for det.
Der er flere muligheder at få hjælp på.
Få en tid ved din læge og læg kortene på bordet, h*n kan så henvise dig videre til et behandlings-sted hvor du vil få den nødvendige behandling, samt møde tons af ligestillede der som du har et ønske om at blive stoffri.
Du vil også opdage at alle de tanker du bærer rundt på.... bærer alle de/vi andre også rundt på - og jeg kan forsikre dig at det er en befrielse af anden verden at opdage man ikke er alene om alverdens sorte, ængste mv. tanker.
Jeg taler af erfaring - jeg er i dag clean, efter et misbrug af hash/piller - og har d.d. været clean i 4 år og 29 dage :-)
Nu ved jeg ikke hvor i landet du bor, men gå evt. ind på http://www.nakbh.dk/ og tjek mødelisten ud - der er med garanti et møde i nærheden af din bopæl og du skal være så hjertens velkommen.
Jeg selv er en flittig bruger af dette fællesskab hvor vi udelukkende er en masse misbrugere, narkomaner, mv. der alle har èt fælles ønske: at forblive clean, tage èn dag af gangen og støtte hinanden det bedste vi har lært.
Pøj pøj og endnu engang, stort tillykke med din erkendelse af dit misbrug.
Copyright © 2008, Netstof.dk