stoffer
mor
|
d. 24-04-2010, 19:21
hej
Mange tak for svaret d.19-12 men jeg har så lige lidt flere spørgsmål hvor længe efter man har taget amfetamin kan det ses på propilleren, jeg har så utroligt svært ved at se det, og hvor meget skal man spørge den unge om det ? nu er han flyttet hjemmefra så det er begrænset hvor meget jeg kan følge ham, men man er jo nervøs på hans vejne.
jeg har oplevet dagen efter en fest hvor hans mund var total tør og han drak meget vand, og tungen kørte hele på hans læber, ved du hvad det kan være ?
Og er det meget svært at falde i søvn om aften hvis man har taget noget ?
kan du ikke fortælle hvad man skal gøre som forældre så man ikke skubber sit barn væk, det ville være rart at høre fra en som kendte til det
mange tak for svarene :-)
Mange tak for svaret d.19-12 men jeg har så lige lidt flere spørgsmål hvor længe efter man har taget amfetamin kan det ses på propilleren, jeg har så utroligt svært ved at se det, og hvor meget skal man spørge den unge om det ? nu er han flyttet hjemmefra så det er begrænset hvor meget jeg kan følge ham, men man er jo nervøs på hans vejne.
jeg har oplevet dagen efter en fest hvor hans mund var total tør og han drak meget vand, og tungen kørte hele på hans læber, ved du hvad det kan være ?
Og er det meget svært at falde i søvn om aften hvis man har taget noget ?
kan du ikke fortælle hvad man skal gøre som forældre så man ikke skubber sit barn væk, det ville være rart at høre fra en som kendte til det
mange tak for svarene :-)
Sigrid-Le
|
d. 03.05.2010, 09:06
#1
Hej Mor.
jeg har været inde og læse det du har skrevet til vores brevkasse og det svar som du modtog fra Kent. Desværre er Kent optaget af nyt arbejde i øjeblikket, så jeg håber at du er okay med, at det er mig der skal besvare dit brev?
Jeg har personligt ingen erfaringer med amfetamin, men jeg kan fortælle dig så meget at det du beskriver i brevet til os, lyder som om at din søn, desværre, har taget stoffer igen. Det er ikke sikkert at det er amfetamin, det kunne også godt lyde som Kokain eller ecstasy, da det også får ens mund til at blive tør og læberne til at bevæge sig, typisk sker der det, at man dagene efter kan få nogle sår på læberne, efter en voldsom slikkeri fra tungens bevægelser over læberne. Der sker jo det med kroppe når man tager stoffer der skal kvikke dig op, at kroppen ikke kan holde sig i ro og munden bevæger sig meget. Men er det sådan at din søn tager amfetamin eller måske er begyndt at eksperimentere med andre stoffer, så kan jeg godt forstå at det er svært som forældre at vide hvordan du skal nå ind til ham. Af flere grunde. Du skrev i dit tidligere brev at I havde opsøgt kontakt hos nogle der kunne hjælpe jer sidst, hvad skete der med det?
Men hvis du prøver at tage udgangspunkt i, hvordan jeres forhold har været mens han er vokset op. Har I haft en tæt mor/søn kontakt og har I altid været loyale og åbne overfor hinanden med bekymringerne fra din side og de ting han prøvede i livet, i takt med han blev større?
Eller har det altid været svært for jer at nå ind til hinanden og snakke om tingene, har han måske følt sig akavet ved at skulle komme til sin mor og snakke om problemerne og hellere ville snakke med en mandelig figur i hans liv. (Du skriver nemlig ikke noget om en far eller en faderrolle) Eller lukket lidt af for dig når du har spurgt ind til ham, fordi det ikke virkede rigtigt?
Jeg vil gerne prøve at komme med to forskellige forslag til dig på baggrund af det jeg har skrevet oppe over.
Hvis I har en god kontakt og kan snakke sammen, så ville jeg fortælle ham om de bekymringer som du går med, men bare pas på med ikke at overfalde ham med bekymringer, så som, at han dør eller andet han havner ud i kriminelle handlinger og får narkogæld. Men bare om hvordan det er for dig at være mor til en dreng som tidligere har haft et problem og som du måske har fået mistanke til at han er ved at have igen. Det er meget vigtigt lige meget om I er tætte på hinanden eller ej at du på intet tidspunkt virker beskyldende og anklagende overfor det liv han lever. Altid tage udgangspunkt i dine egne følelser og tanker og spørg ind til hans, med omsorg og kærlighed. For det sidste man har brug for, hvis man i forvejen godt ved at man allerede sårer sine forældre ved at tage stoffer, er at høre på dem, fortælle en hvor tarvlige eller hårdt det er. Han ved nok godt i forvejen at du er bekymret og er sikkert ikke stolt af det. Efter at I tidligere har snakket med nogen om hans problem.
Så det er vigtigt at du giver ham en følelse af tillid, kærlighed og at du altid (som du gør) elsker ham og er stolt af at være hans mor. Og hvis I snakker godt sammen, så er jeg sikker på, du godt ved, hvordan du skal tale til ham, han er jo trods alt din søn.
Det kan også være, hvis I ikke er så tætte at du kender en mandelig rolle som han er glad for og tidligere har snakket med om hans liv, i al almindelighed, at han måske ville kunne snakke med ham. Men husk ikke at komme rendende for svar og stol på at den mand som din søn er tryg ved, nok skal kunne hjælpe ham og snakke med ham. Tit finder unge og børn af modsatte køn en af samme køn at betro sig til, da de føler sig forstået der. Så det er vigtigt at det ikke virker som om at det er noget som du har sat i gang og han føler sig klemt inde mellem personen og dig. Men at han har et frirum til at komme ud med hans tanker og måske problem med stoffer.
Men hvis jeg var dig, så ville jeg bare sørger for at være så meget sammen med min søn som muligt og på den måde havde en bedre chance for at finde ud af om hans humør og adfærd har ændret sig, det er et af de første tegn på at han i hvert fald kunne have et problem.
Du er meget velkommen til at skrive til mig igen, hvis du får brug for det eller med nogle flere oplysninger så jeg bedre kan vejlede dig.
Hilsen Sigrid-Le
jeg har været inde og læse det du har skrevet til vores brevkasse og det svar som du modtog fra Kent. Desværre er Kent optaget af nyt arbejde i øjeblikket, så jeg håber at du er okay med, at det er mig der skal besvare dit brev?
Jeg har personligt ingen erfaringer med amfetamin, men jeg kan fortælle dig så meget at det du beskriver i brevet til os, lyder som om at din søn, desværre, har taget stoffer igen. Det er ikke sikkert at det er amfetamin, det kunne også godt lyde som Kokain eller ecstasy, da det også får ens mund til at blive tør og læberne til at bevæge sig, typisk sker der det, at man dagene efter kan få nogle sår på læberne, efter en voldsom slikkeri fra tungens bevægelser over læberne. Der sker jo det med kroppe når man tager stoffer der skal kvikke dig op, at kroppen ikke kan holde sig i ro og munden bevæger sig meget. Men er det sådan at din søn tager amfetamin eller måske er begyndt at eksperimentere med andre stoffer, så kan jeg godt forstå at det er svært som forældre at vide hvordan du skal nå ind til ham. Af flere grunde. Du skrev i dit tidligere brev at I havde opsøgt kontakt hos nogle der kunne hjælpe jer sidst, hvad skete der med det?
Men hvis du prøver at tage udgangspunkt i, hvordan jeres forhold har været mens han er vokset op. Har I haft en tæt mor/søn kontakt og har I altid været loyale og åbne overfor hinanden med bekymringerne fra din side og de ting han prøvede i livet, i takt med han blev større?
Eller har det altid været svært for jer at nå ind til hinanden og snakke om tingene, har han måske følt sig akavet ved at skulle komme til sin mor og snakke om problemerne og hellere ville snakke med en mandelig figur i hans liv. (Du skriver nemlig ikke noget om en far eller en faderrolle) Eller lukket lidt af for dig når du har spurgt ind til ham, fordi det ikke virkede rigtigt?
Jeg vil gerne prøve at komme med to forskellige forslag til dig på baggrund af det jeg har skrevet oppe over.
Hvis I har en god kontakt og kan snakke sammen, så ville jeg fortælle ham om de bekymringer som du går med, men bare pas på med ikke at overfalde ham med bekymringer, så som, at han dør eller andet han havner ud i kriminelle handlinger og får narkogæld. Men bare om hvordan det er for dig at være mor til en dreng som tidligere har haft et problem og som du måske har fået mistanke til at han er ved at have igen. Det er meget vigtigt lige meget om I er tætte på hinanden eller ej at du på intet tidspunkt virker beskyldende og anklagende overfor det liv han lever. Altid tage udgangspunkt i dine egne følelser og tanker og spørg ind til hans, med omsorg og kærlighed. For det sidste man har brug for, hvis man i forvejen godt ved at man allerede sårer sine forældre ved at tage stoffer, er at høre på dem, fortælle en hvor tarvlige eller hårdt det er. Han ved nok godt i forvejen at du er bekymret og er sikkert ikke stolt af det. Efter at I tidligere har snakket med nogen om hans problem.
Så det er vigtigt at du giver ham en følelse af tillid, kærlighed og at du altid (som du gør) elsker ham og er stolt af at være hans mor. Og hvis I snakker godt sammen, så er jeg sikker på, du godt ved, hvordan du skal tale til ham, han er jo trods alt din søn.
Det kan også være, hvis I ikke er så tætte at du kender en mandelig rolle som han er glad for og tidligere har snakket med om hans liv, i al almindelighed, at han måske ville kunne snakke med ham. Men husk ikke at komme rendende for svar og stol på at den mand som din søn er tryg ved, nok skal kunne hjælpe ham og snakke med ham. Tit finder unge og børn af modsatte køn en af samme køn at betro sig til, da de føler sig forstået der. Så det er vigtigt at det ikke virker som om at det er noget som du har sat i gang og han føler sig klemt inde mellem personen og dig. Men at han har et frirum til at komme ud med hans tanker og måske problem med stoffer.
Men hvis jeg var dig, så ville jeg bare sørger for at være så meget sammen med min søn som muligt og på den måde havde en bedre chance for at finde ud af om hans humør og adfærd har ændret sig, det er et af de første tegn på at han i hvert fald kunne have et problem.
Du er meget velkommen til at skrive til mig igen, hvis du får brug for det eller med nogle flere oplysninger så jeg bedre kan vejlede dig.
Hilsen Sigrid-Le
Copyright © 2008, Netstof.dk