Tvivl omkring min kæreste.
Pigen
|
d. 23-03-2010, 16:10
Hej.
Jeg er en pige på 18 år. Jeg har været sammen med min kæreste i 3 år.
Allerede da jeg begyndte at komme sammen med min et år ældre kæreste for tre år siden, havde han fortalt mig at han røg hash en gang i mellem og havde prøvet at tage stoffer. Men så "dum" som jeg var faldt jeg for ham alligevel. Dog fandt jeg ud af efter nogle måneder med ham, at problemet omkring hans misbrug af hash var meget værre end han havde givet udtryk for, dvs. han røg hash hver dag. Og endda tog stoffer i en del weekender.
I starten fandt jeg mig i det, og følte at jeg var nød til at acceptere det, hvis jeg skulle beholde ham som min kæretse - især fordi vi ikke havde været sammen længere tid end vi havde da jeg fandt ud af det.
Da vi havde været sammen omkring et år begyndte jeg og blive mere og mere skeptisk og træt af det liv, eftersom jeg også blev ældre.
Han løj for mig rigtig mange gange omkring hash og stoffer, og jeg fandt ud af at han havde gjort det stort set hver gang. Det eneste jeg bad ham om var at være 100 % ærlig overfor og fortælle mig hver gang han havde gjort det.
Han stoppede med at ryge hash, men forsatte dog med stofferne (amfetamin & kokain) engang i mellem i weekender.
Jeg husker ikke præcis, men jeg fik nok af alt hvad der omhandlede stoffer. Og bad ham om at lade være med det.
Han har været stoppet i omkring et år med både hash og stoffer (sagde han), indtil jeg for nogle måneder siden fik mistanke om at han havde røget hash og rodede alle hans ting i gennem, og også fandt en klump. Derefter konfronterede jeg ham med det. Men hver gang jeg tager noget om som vi skal snakke om, er det som om han "flygter" fra problemerne eller bliver sur på mig og går.
Jeg har lige siden det haft mistanke til at han også er begyndt at tage stoffer igen, eftersom at alle hans venner også gør det.
Og fandt ud af at da vi var til en privatfest hos en af hans venner i fredags, har han taget stoffer. Jeg spurgte ham derfor dagen efter om han havde taget stoffer, men han sagde bare "NEJ, og hvorfor fanden spørger du så tit om det? Tro da på hvad jeg siger", (eller noget i den retning), og så gik han ind på soveværelset og sagde han bare gik i seng. Dvs. han har sat og løjet mig op i hovedet.
Jeg er meget skuffet og ham, og føler mig rigtig naiv og dum. Jeg ved ikke om det er værd at kæmpe for mere, men jeg har det alligevel rigtig svært med bare at pakke mine ting og gå for altid.
Jeg havde en snak med min mor om det i dag, og vi var inde på internettet og bestille nogle narkotest. Og hvis han nægter at tage dem næste gang han har været til test, går jeg ud fra at han tager stoffer. Grunden til at jeg har gjort det, er for at hjælpe ham, og for at han kan bevise overfor mig at jeg kan stole på ham.
Nu lyder mit spørgsmål så, hvad synes du jeg skal stille op? Hvordan kan jeg hjælpe ham, når han altid bare bliver sur og går? Har du nogle gode råd, og er det værd at kæmpe for??
Håber du kan hjælpe mig.
Mange hilsner
Jeg er en pige på 18 år. Jeg har været sammen med min kæreste i 3 år.
Allerede da jeg begyndte at komme sammen med min et år ældre kæreste for tre år siden, havde han fortalt mig at han røg hash en gang i mellem og havde prøvet at tage stoffer. Men så "dum" som jeg var faldt jeg for ham alligevel. Dog fandt jeg ud af efter nogle måneder med ham, at problemet omkring hans misbrug af hash var meget værre end han havde givet udtryk for, dvs. han røg hash hver dag. Og endda tog stoffer i en del weekender.
I starten fandt jeg mig i det, og følte at jeg var nød til at acceptere det, hvis jeg skulle beholde ham som min kæretse - især fordi vi ikke havde været sammen længere tid end vi havde da jeg fandt ud af det.
Da vi havde været sammen omkring et år begyndte jeg og blive mere og mere skeptisk og træt af det liv, eftersom jeg også blev ældre.
Han løj for mig rigtig mange gange omkring hash og stoffer, og jeg fandt ud af at han havde gjort det stort set hver gang. Det eneste jeg bad ham om var at være 100 % ærlig overfor og fortælle mig hver gang han havde gjort det.
Han stoppede med at ryge hash, men forsatte dog med stofferne (amfetamin & kokain) engang i mellem i weekender.
Jeg husker ikke præcis, men jeg fik nok af alt hvad der omhandlede stoffer. Og bad ham om at lade være med det.
Han har været stoppet i omkring et år med både hash og stoffer (sagde han), indtil jeg for nogle måneder siden fik mistanke om at han havde røget hash og rodede alle hans ting i gennem, og også fandt en klump. Derefter konfronterede jeg ham med det. Men hver gang jeg tager noget om som vi skal snakke om, er det som om han "flygter" fra problemerne eller bliver sur på mig og går.
Jeg har lige siden det haft mistanke til at han også er begyndt at tage stoffer igen, eftersom at alle hans venner også gør det.
Og fandt ud af at da vi var til en privatfest hos en af hans venner i fredags, har han taget stoffer. Jeg spurgte ham derfor dagen efter om han havde taget stoffer, men han sagde bare "NEJ, og hvorfor fanden spørger du så tit om det? Tro da på hvad jeg siger", (eller noget i den retning), og så gik han ind på soveværelset og sagde han bare gik i seng. Dvs. han har sat og løjet mig op i hovedet.
Jeg er meget skuffet og ham, og føler mig rigtig naiv og dum. Jeg ved ikke om det er værd at kæmpe for mere, men jeg har det alligevel rigtig svært med bare at pakke mine ting og gå for altid.
Jeg havde en snak med min mor om det i dag, og vi var inde på internettet og bestille nogle narkotest. Og hvis han nægter at tage dem næste gang han har været til test, går jeg ud fra at han tager stoffer. Grunden til at jeg har gjort det, er for at hjælpe ham, og for at han kan bevise overfor mig at jeg kan stole på ham.
Nu lyder mit spørgsmål så, hvad synes du jeg skal stille op? Hvordan kan jeg hjælpe ham, når han altid bare bliver sur og går? Har du nogle gode råd, og er det værd at kæmpe for??
Håber du kan hjælpe mig.
Mange hilsner
Sigrid-Le
|
d. 03.05.2010, 09:04
#1
Hej.
Det er desværre sådan at du ingen indflydelse har på ham, når det komme til at skulle holde op eller blive ved. Ser du, hvis man er i et misbrug og ikke selv mener at man har et problem, alle ens venner gør det og kæresten hende har man narret eller holdt det skjult for hende, så man ikke skal diskutere det. så stopper man ikke fordi der er en anden der beder en om det. At stoppe med at ryge hash, tage stoffer eller drikke alkohol er helt og alene noget som skal komme indenfra, det er der ingen ydre påvirkninger der kan få dig til. Desværre. Du skal ville det selv og du skal gøre det selv. Der er ingen der kan gøre det for dig, heller ikke ens kæreste, selvom man elsker dem.
Nu er det noget længe siden du har sendt brevet til os, så jeg ved ikke om jeg kommer for sent, men det er rigtig rigtig dumt at begynde at lege hans mor og bestille narkotests til ham på nettet. Alt det du gør, når du gør sådan er at skubbe ham fra dig. Der er ingen der gider komme til en, som man i forvejen føler er mistroisk. Jeg forstår skam godt at du er mistroisk, det hjælper bare ikke noget at vise ham det. Andet end at han skubber dig længere væk fra ham. Hans vrede til festen er nok fordi han føler sig overvåget af dig og i snor. Og det tror jeg ikke lige passer ham. Når han går fra en diskussion er det højst sandsynligt fordi at han ikke kan overskue det i sin skæveret eller ikke gider snakke om hans problem, fordi han godt selv ved det.
Det du skal gøre, er at gøre op med dig selv om du vil leve med ham som han er eller ej, for så længe han har det godt med det han gør, så kan du ikke ændre på det. Uanset hvor meget du prøver.
Og jeg taler som den der også havde en kæreste der ønskede det sammen som dig, nemlig at man stoppede, men han fik mig ikke til det. Jeg røg videre, med eller uden ham. Sådan er vi misbrugere nemlig, vi har kun os selv at tænke på.
Er ked af, jeg ikke kan give dig et mere positivt svar.
Hilsen Sigrid-Le
Det er desværre sådan at du ingen indflydelse har på ham, når det komme til at skulle holde op eller blive ved. Ser du, hvis man er i et misbrug og ikke selv mener at man har et problem, alle ens venner gør det og kæresten hende har man narret eller holdt det skjult for hende, så man ikke skal diskutere det. så stopper man ikke fordi der er en anden der beder en om det. At stoppe med at ryge hash, tage stoffer eller drikke alkohol er helt og alene noget som skal komme indenfra, det er der ingen ydre påvirkninger der kan få dig til. Desværre. Du skal ville det selv og du skal gøre det selv. Der er ingen der kan gøre det for dig, heller ikke ens kæreste, selvom man elsker dem.
Nu er det noget længe siden du har sendt brevet til os, så jeg ved ikke om jeg kommer for sent, men det er rigtig rigtig dumt at begynde at lege hans mor og bestille narkotests til ham på nettet. Alt det du gør, når du gør sådan er at skubbe ham fra dig. Der er ingen der gider komme til en, som man i forvejen føler er mistroisk. Jeg forstår skam godt at du er mistroisk, det hjælper bare ikke noget at vise ham det. Andet end at han skubber dig længere væk fra ham. Hans vrede til festen er nok fordi han føler sig overvåget af dig og i snor. Og det tror jeg ikke lige passer ham. Når han går fra en diskussion er det højst sandsynligt fordi at han ikke kan overskue det i sin skæveret eller ikke gider snakke om hans problem, fordi han godt selv ved det.
Det du skal gøre, er at gøre op med dig selv om du vil leve med ham som han er eller ej, for så længe han har det godt med det han gør, så kan du ikke ændre på det. Uanset hvor meget du prøver.
Og jeg taler som den der også havde en kæreste der ønskede det sammen som dig, nemlig at man stoppede, men han fik mig ikke til det. Jeg røg videre, med eller uden ham. Sådan er vi misbrugere nemlig, vi har kun os selv at tænke på.
Er ked af, jeg ikke kan give dig et mere positivt svar.
Hilsen Sigrid-Le
Copyright © 2008, Netstof.dk