Send tip
vælg dit sprog: ENGELSK / DANSK
 
Leksikon FAQ Brevkassen Ung til ung Mest til læreren Blogs Links Medlemsnet Hvem står bag Til professionelle
Lærerværelset - Rusmiddelguide for unge
“Lærerværelset” er et supplement til de undervisningsforslag der findes i diskussionssbox´en under hvert afsnit i Rusmiddelguiden for unge. Guiden kan købes ved henvendelse til Steen Bach (se kontaktadresse) eller downloades HER.
 
Ungeguiden kan bruges til at sætte focus på enkelte emner, eller man kan bruge den fra A - Z i et længerevarende undervisningsforløb.
 
Til udarbejdelsen af denne lærervejledning har vi bl.a. ladet os inspirere af erfaringer indhøstet af kontaktlærerne på rusmiddelområdet i Odense Kommunes skoler.
 
Hvis du ønsker at supplere “Lærerværelset” med opgaver, er du særdeles velkommen, da vi håber at “Lærerværelset” bliver et dynamisk link til guiden. Kontakt gmsor@slagelse.dk for at få dine opgaver lagt ind i “Lærerværelset”.
 
God arbejdslyst.
 
Steen Bach, ( tidl. Ribe Amt) Esbjerg Kommune
Kaj Frost, Odense Kommune
 
Kontaktadresse:
Steen Bach
SSP & Forebyggelse
Bakkevej 6
6700 Esbjerg
Tlf: 76 10 94 10
 
Rusmiddelguiden for unge og lærervejledningen har modtaget økonomisk støtte fra Sundhedsstyrelsen.
 
Lærerens rolle.
Undervisningen om rusmidler kan med fordel baseres på en blanding af faktaviden og dialog. Da der ikke eksisterer en facitliste, bliver lærerens rolle formidlerens og ordstyrerens. Det er fint at læreren tager moralske standpunkter under de enkelte emner, men det væsentligste er elevernes drøftelser. Læreren vil i denne proces kunne brede debatten ud og problematisere den, ved hjælp af en åben spørgeteknik:
 
- hvad nu hvis ....
- hvis man nu forestiller sig ...
- hvad ville der ske hvis ...
- synes I det er OK at man ...
- hvordan ville du reagere hvis ...
- hvad ville være rigtigt at gøre hvis ...
 
Det vigtigste i undervisningen er elevernes stillingtagen til egen og kammeraters brug af rusmidler. Trods unges store forbrug af alkohol, er der stadigt mange elever der ikke føler sig parate til at deltage i fester hvor alkohol er fokuspunktet. I undervisningen er det vigtigt at denne problemstilling drøftes, og der udvises respekt for disse unge.
 
Lidt om unges brug af rusmidler:
Unge eksperimenterer med alkohol og en del med illegale rusmidler. Hovedparten stopper af eksperimenterne med de illegale rusmidler af sig selv. Undervisningen handler om de erfaringer de unge pådrager sig under eksperimenterne, og skal sætte spørgsmålstegn ved om det ikke er OK at lade være hvis man ikke har lyst - DET ER DIG SELV DER SKAL BESTEMME!