Netstof 2006 - Opioider

Opium , morfinpræparat og syntetisk morfinderivat samt misbrug af opium, morfin , heroin og øvrige morfinderivater.

1. Endorfiner, kroppens egne stoffer, som dæmper smertestimulanser i hjernen og rygmarven.

2. Opiater (stoffer som kommer fra opiumvalmuen), f.eks.l morfin og kodein .

3. Syntetisk fremstillet morfinlignende middel som for eksempel metadon og petidin.

Alle opioider kan have en euforiserende effekt og give rusoplevelse, afhængighed , tolerans-øgning og abstinenser . De har en kraftig smertestillende og dæmpende effekt, men hæmmer i større doser åndedrættet, giver sammentrækninger af pupiller og forstoppelser.

Råopium:
er en mælkeagtig væske, som man udvinder fra opiumvalmuen , Papaver somniferum, ved at lave vandrette snit i frøkapslen. Den hvide mælkesaft, pibler ud, stivner på kapslen, bliver til små brune dråber, der skrabes af og samles til små boller. Bollerne rulles ind i et valmueblad og bringes til en lagerplads.

Stoffet har været anvendt i tusinder af år i folkemedicinen for at lindre smerte, modvirke diarre , dæmpe angst og give søvn.

Opium indeholder over 20 virksomme alkaloider, blandt andet morfin, noskapin, kodein, papaverin og thebain. Det anvendes især som råvare til fremstilling af morfin, heroin, kodein og andre opiumalkaloider. Den smertestillende effekt af opium bygger hovedsageligt på indholdet af morfin (10%).

Morfin har en central rolle i medicinen, da det kan give en effektiv lindring af smerter. Ulempen er, at morfin kan medføre tolerans-øgning og afhængighed.

Heroin er et diacetylmorfin. Det giver en lystfyldt rus og er endnu mere afhængigheds-skabende end morfin. Heroin er derfor blevet et stof, der sælges og bruges illegalt.

Historisk:
Brug af opium er dokumenteret i de sidste 5.000 år. Det var allerede kendt som lægemiddel af de gamle ægyptere. Fra Grækenland og Mesopotamien spredte dyrkningen af opium sig østpå. Midlet blev ikke kendt i Kina før år 600, og i Japan dyrkedes opium først i 1400-tallet. Opiumrygning begyndte at dukke op i Europa og Asien i begyndelsen af 1500-tallet. Man fandt nemlig ud af, at opium ligesom det nyopdagede nydelsesmiddel tobak kunne ryges i pibe. I 1600-tallet kom de første rapporter om opiumhuler og opiumrygning som socialt problem i Kina. Frem til 1800-tallet anvendes hovedsageligt råopium eller opiumtinktur. I begyndelsen af 1800-tallet fandt kemikerne, at råopium bestod af over 20 forskellige alkaloider. De isolerede den vigtigste: morfin.

Efter opfindelsen af injektionssprøjten i 1856 blev injektionsmisbruget af morfin muligt. I begyndelsen af 1900-tallet reguleredes opiumshandelen gennem internationale aftale for at begrænse misbruget og samtidig tilfredsstille sygehusenes og medicinindustriens behov for opium som råvare til først og fremmest morfin og kodein.

Medicinalfirmaet Bayer lancerede i 1897 deicetylmorfin (heroin) som et mere effektivt og ikke afhængigheds-skabende erstatnings-præparat for morfin. Heroin er siden via sin kraftigere virkning blevet det dominerende misbrugsmiddel.

I dag dyrker man opium til de illegale markeder først og fremmest i Den Gyldne Trekant og i Den Gyldne Halvmåne .

Botanik:
Opiumvalmuen (Papaver somniferum) er en étårig plante, som kommer fra Lilleasien. Blomsterne er ca. 12 centimer i diameter og kan være enten hvide eller purpurfarvede med antydning af blåt. Planten kan bliver mellem ½ og 1 meter høj. Efter blomstringen udvikles grågrønne frøkapsler, som indeholder den hvidlige mælkesaft, der udvindes af dyrkerne.

Kemi:
Råopium består for ca. 75% vedkommende af harpiks, olier, sukker og proteiner. 25% af vægten består af over 20 forskellige alkaloider. Den vigtigste alkaloide i opium er morfin. Morfin-indholdet i opium er ca. 10%. Den kemiske formel for morfin blev bestemt i 1902.

Virkningen:
Opium og forskellige morfin-præparater kan tilføres kroppen ved, at de spises, drikkes, optages gennem endetarmen, sniffes, ryges eller indsprøjtes. At ryge opium var helt dominerende i misbrugs-sammenhænge fra 1500-tallet og frem. Der forekommer stadig rygning af opium især i Asien. Råopiumet ryges i specielle vandkølede piber.

Ved slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet var opium opløst i alkohol, det såkaldte opiumtinktur, en normal ingrediens i patentmedicin.

Morfin:
er et kraftigt virkende smertestillende middel.

Morfinen kan give et psykisk velbefindende, en eufori. Man regner med, at hele den smertestillende effekt af opium skyldes morfin-indholdet. De fleste former for smerter påvirkes af morfin, selv smerter fra mave og tarmkanalen. Morfinlignende midler (morfinanaloger) som kodein (metylmorfin), fremstilles af opium og anvendes som hostedæmpende medicin. Kodeinet har en svag smertestillende effekt og kan misbruges.

Bivirkninger af morfin er helt normalt. De består mest af ildebefindende og opkastninger. Åndedrættet dæmpes ved, at morfinen påvirker åndedrætscentret. Morfin kan også fremkalde forstoppelse. Hos en del patienter kan morfinen frigøre histamin, hvilket ofte giver kløe. Det karakteristiske for morfinvirkningen er, at pupillerne bliver små. Tolerans-øgning udvikles hurtigt.

Heroin:
fremstilles fra opium eller morfin.

Blandt narkotika-misbrugere i Vesteuropa er det det helt dominerende opioid. Virkningen i kroppen er den samme som morfin. Heroin har dog en hurtigere effekt. Der kræves kun 3 milligram rent heroin for at fremkalde samme effekt som 10 milligram rent morfin. Heroin er mere fedtopløsende end morfin. Det går derfor lettere igennem blod- og hjernebarrieren. Det når straks frem til modtagecellerne i det centrale nervesystem.

En vigtig egenskab hos alle morfinpræparater er, at de giver tolerans-øgning. Det vil sige, at den, som tager stoffet, med tiden må anvende stadig større doser for at få den samme effekt. Heroin- eller morfinmisbrugere kan komme op på flere gram dagligt. Dette skyldes, at det centrale nervesystem vænner sig til stoffet.

Rusen:
Morfin, heroin og deres mange halvsyntetiske og syntetiske slægtninge giver en hurtig rus. Allerede sekunder efter indsprøjtningen, indtræder en behagelig rus, karakteriseret ved døsighed. Misbrugere beskriver det, som om de svæver på en sky, behageligt omtågede. Det hurtigt-virkende heroin giver specielt stærke lystfølelser. Mange misbrugere beskriver selve indsprøjtningen og den hurtige rus i erotiske vendinger.

Fysiske effekter:
Rigtigt doseret i ren form giver opiater ingen skadevirkninger. Der findes eksempler på, at hospitals-personale, som har været morfinister i årtier. Ved obduktionen kunne man ikke påvise nogle fysiske skader, der kunne stamme fra morfinmisbruget.

Risikoen for overdosis ved opiatmisbrug ligger i, at man ikke kender styrken på stoffet. De fleste dødsfald på grund af heroin skyldes, at åndedrættet er stoppet. Heroin virker nemlig hæmmende på åndedrætscentret i hjernen.

En anden risikofaktor er selve indsprøjtnings-teknikken. Ved hyppige indsprøjtninger med og deling af sprøjter har gulsot og hiv-aids spredt sig meget hurtigt blandt heroinmisbrugere. En virkning af heroinmisbrug er, at mange fysiske symptomer forbliver ubehandlede, da misbrugeren jo ikke kan mærke nogle symptomer, da han/hun hele tiden er bedøvet.

En anden fysisk komplikation er forstoppelse, idet heroinet hæmmer tarmens arbejde.

Psykiske virkninger:
Et langvarigt misbrug af heroin eller andre morfinpræparater medfører en splittet personlighed. Både fysiske og psykiske smerter fortrænges.Men de kommer tilbage, når misbrugeren holder pause. En hyppig dødsårsag er derfor selvmord, som hænger sammen med de depressioner, der følger af misbruget.

Sociale virkninger:
For størstedelen af misbrugerne er de eneste muligheder, de har for at skaffe pengene til heroinen, at prostituere sig eller begynde på en kriminel karriere af den ene eller den anden slags.