Methamfetamin
Methamfetamin er dannet ved at påføre amfetaminmolekylet en methylgruppe. Derved er stoffet blevet mere fedtopløseligt, hvilket gør at det får en 3-5 gange kraftigere virkning. Den psykiske virkning af stoffet er fuldstændig som amfetamins.
ICE
En ny variant af amfetamin kaldet
ICE har holdt sit indtog i Amerika. Det helt specielle ved denne type amfetamin er, at det kan ryges. Efter samme princip, som blev beskrevet ved omdannelsen af kokain til
crack, har man taget
methamfetamin og bragt det over på en basisk form. Herved bliver ICE mere fedtopløseligt og trænger dermed hurtigere over blod-hjerne barrieren. Der opnås på denne måde en kraftigere og hurtigere indsættende rusvirkning. Prisen, der betales, er – som med de andre potente centralstimulerende rusmidler – hurtig udvikling af psykisk
afhængighed.
Når methamfetamin omdannes til ICE, sker der samtidig en ændring af molekylets
fordampningstemperatur. Konsekvensen bliver, at stoffet kan ryges. Dette er uheldigt, fordi mange unge ikke oplever det specielt grænseoverskridene, at prøve stoffer der indtages ved
rygning. Stoffer som indsprøjtes opfattes i langt højere grad som farlige, ligesom det ikke er »trendy« at sidde med en nål i armen. Det der ud fra en biologisk betragtning gør stofferne »farlige« er hvilke receptorer, stoffet aktiverer, hvor hurtigt det trænger ind i CNS, og hvor kraftigt belønningssystemet påvirkes. (Fra Rusmidlernes biologi)