|
Marihuana

Tørrede plantedele fra hampplanten Cannabis sativa.
Efter at hampen er høstet, lægges den til tørre, hakkes i småstykker og pakkes. Marihuanaens kvalitet og styrke varierer meget, alt efter hvad det er for dele af planten, der er blevet brugt. Jo større andel af blomsterne, specielt hunblomsterne og topskudene, jo større indhold af THC. Marihuana minder om tørret græs, deraf slangbetegnelsen "græs". Farven skifter fra grønt over gulgrønt til gult.
Marihuana kan ryges i pibe eller i cigaretter. Røgen bliver meget varm, hvorfor den nedkøles med luft, jord eller vand. Marihuana kan også blandes med tobak for at få en lavere temperatur og for at få mere ud af den samme portion marihuana. Tidligere havde marihuana et indhold på 1% THC. Det vil sige et indhold af THC, der er ca. 6 gange lavere end det hash, der ryges i Norden. Gennem forædling har nye sorter som sinsemilla og skunk opnået betydelige højere værdier af THC gennemsnitligt 8%, men op til det dobbelte er set.
Marihuana ryges først og fremmest i dyrkningslandene Marokko og Holland. I Europa har narkotika-smuglerne næsten helt indrettet sig på at smugle den koncentrerede hash, frem for det uhåndterlige marihuana.
Rygningen af marihuana fik udbredelse blandt den vestlige verdens unge omkring 1970.

|
 |
|
 |
Links
|