Hører til gruppen af hallucinogerende amfetamin-præparater. 
 
MDMA og MDA blev syntetiseret og patenteret allerede i 1914 i Tyskland af Merck (Medicinal firma).

I 1953-54 bliver stoffet (MDA) testet af USA's Army Medical Center. Stoffet viser sig at have betydelige bivirkninger, og det frarådes at bruge det som lægemiddel.
I 60'erne bliver først MDA og senere MDMA afprøvet af amerikanske psykiatere, som i 67 meddeler at MDA kunne forbedre resultaterne ved psykoterapi. Samhørighedsfølelsen mellem trapeuten og patienten kunne styrkes. (samme periode at man eksperimenterer med LSD i behandlingen med katastrofale følger for patienterne.

i 1970 kommer de første rapporter om, at MDA under navne som (Love Drug, Love Pills eller Speed for Lovers) var begyndt at blive brugt illegalt i USA, samtidig med de første rapporter om illegal brug af stoffet kommer også de første rapporter om at stoffet i højere doser kunne give svære legemlige, bivirkninger som forstyrrelser af hjerterytmen, vejrtrækningsbesvær, høj feber, delirium, hallucinationer og krampeanfald. MDA fik derved et dårligt ry, og i 72 begynder man at bruge MDMA illegalt.

MDMA 3,4-methylen-dioxi-metamfetamin, er et amtetaminpræparat, men ligner meskalin.

I kroppen omdannes MDMA hurtigt til MDA.
I 85 oplyser en forskergruppe at både MDMA og MDA griber ind i hjernens serotonerge system, og derved kan afstedkomme skader lige fra depressioner, psykoser til at kroppens termoregulering kan sættes ud af kraft, hvorved kropstemperaturen kan komme op på 41 - 43 grader som bevirker at blodet kan koagulere i årene.

Opsumering.
MDA er et produkt, som i mange henseender ligner MDMA, men hvis det indtages som rent MDA giver legemlige forstyrelser, som ændre hjerterytme, verjrtrækningsbesvær, høj feber, delirium, hallucinationer og krampeanfald.
MDMA nedbrydes i kroppen til blandt andet MDA.