|
Handel

FN har beregnet, at der omsættes for ca. 4.000 milliarder kroner om året på det illegale narkotikamarked. Kun den internationale våbenhandel er større.
Dyrkning:
Opiumvalmuen til illegal fremstilling af heroin dyrkes i Sydøst-asien i "Den Gyldne Trekant". Opiumdyrkning til det illegale markede forekommer også i Sydvest-asien i "Den Gyldne Halvmåne". Vigtige opiumseksportører er blandt andet Iran, Libanon og Tyrkiet. For markederne i USA er de vigtigste opiums-eksportører Mexico og Colombia. Cannabis til det europæiske marked dyrkes først og fremmet i Marokko og Libanon men også i Afghanistan og Indien. Siden slutningen 1980'erne er produktionen af industrielt dyrket cannabis øget kraftigt. Det amerikanske cannabis-marked forsynes fra Mexico og Colombia. Men der forekommer også en betydelig indenlandsk dyrkning i USA specielt i staterne Californien og Texas.
Kokaplanten dyrkes først og fremmest i bjergområderne i Peru, Bolivia og Colombia, men også i Ecuador samt i dele af Amazonas-deltaet i Brasilien. I dyrkningsleddet beskæftiges og forsørges hundredetusinde bønder med at så, passe og høste. Stofferne anvendes ofte som betalingsmiddel. Ikke sjældent forekommer der blandt dyrkerne brug af de oprindelig produkter. For eksempel opiumrygning, kokablads-tygning og cannabisrygning. Bønderne har sjældent noget ønske om at skifte til dyrkning af andre afgrøder, da det som regel giver en mindre sikker indtjening. Desuden ser dyrkerne sjældent konsekvenserne af misbruget. Syntetisk fremstillede stoffer kan fremstilles i de fleste industrilande. USA og England har en del illegale laboratorier, som for eksempel fremstiller "designer drugs". I Europa er det først og fremmest Holland og Polen, der har været stor eksportører af illegalt fremstillet amfetamin.
Forædling og salg:
I visse dele af verden med dårlig kontrol af det officielle medicinmarked, sker der et salg af lovligt fremstillet medicin til det illegale marked. De stoffer, som kommer fra opiumvalmuen, kokabusken og hampplanten, forædles og sælges på samme måde. Bøndernes høst indkøbes af lokale købmænd og omkring-rejsende opkøbere. De transporterer råvarerne til illegale laboratorier, hvor afgrøderne forarbejdes og pakkes. Derefter eksporteres stofferne til modtagerlandene, hvor de siden passerer tre til fire led. Som regel fortyndes/blandes stofferne, inden de når ud til misbrugeren. Den sidste alvorlige prisstigning sker i de sidste led, inden misbrugeren køber sit stof. Handelen med stoffer har stor national-økonomisk betydning for dyrkningslandet.

|
 |
|
 |
Links
|