|
Dødelighed

Siden narkotikaen for alvor kom til den vestlige verden (USA og Europa) i 1950'erne, har det været kendt, at misbrug medfører en overdødelighed. Det vil sige, at flere misbrugere i en bestemt aldersgruppe dør, end hvad der er normalt for en tilsvarende gruppe ikke-narkomaner.
Den officielle statistik tager dog ikke alle narkotika-dødsfaldene med, da det ofte kan være svært for retsmedicinerne at stille diagnosen narkotika-dødsfald. En del af narkomanerne dør af de følgesygdomme, der følger med det at være narkoman.
I princippet skelner man mellem tre forskellige type af dødsfald:
1. Overdosis af narkotika uden selvmords-hensigt - ofte i forbindelse med beroligende tabletter eller alkohol.
2. Direkte vold og ulykkestilfælde eller sygdom (for eksempel leversvigt, hiv-aids), som betragtes som en følge af narkotika-misbruget.
3. Selvmord. For at stille denne diagnose, kræves at misbrugeren på en eller anden måde har givet udtryk for, at det var et selvmord (brev eller mundtlig besked).
I nordiske undersøgelser fra København, Lund og Stockholm har man kunnet vise, at mellem 2 og 3% af heroin-misbrugerne dør hvert år, oftest som følge af en overdosis. 10-30% af dødsfaldene skyldes selvmord, hvilket ikke er overraskende, idet hen imod 30% af narkotika-misbrugerne har depressioner.
Af amfetamin-misbrugerne dør ca. 1% om året. HIV-/AIDS-epidemien blandt narkomaner har medført en mindre stigning af dødeligheden. I forskellige undersøgelser har man kunnet påvise dette, samt at kun halvdelen af de HIV-smittede narkomaner lever så længe, at de når at udvikle AIDS. Når immunforsvaret begynder at svigte, dør narkomanerne ofte af leversvigt, eller af infektioner som lungebetændelse, gulsot eller tuberkulose.

|
 |
|
 |
Links
|