Siden narkotikaen for alvor kom til den vestlige verden (USA og Europa) i 1950'erne, har det været kendt, at misbrug medfører en overdødelighed. Det vil sige, at flere misbrugere i en bestemt aldersgruppe dør, end hvad der er normalt for en tilsvarende gruppe ikke-narkomaner.
 
Den officielle statistik tager dog ikke alle narkotika-dødsfaldene med, da det ofte kan være svært for retsmedicinerne at stille diagnosen narkotika-dødsfald. En del af narkomanerne dør af de følgesygdomme, der følger med det at være narkoman.
 
I princippet skelner man mellem tre forskellige type af dødsfald:

1. Overdosis af narkotika uden selvmords-hensigt - ofte i forbindelse med beroligende tabletter eller alkohol.
 
2. Direkte vold og ulykkestilfælde eller sygdom (for eksempel leversvigt, hiv-aids), som betragtes som en følge af narkotika-misbruget.
 
3. Selvmord. For at stille denne diagnose, kræves at misbrugeren på en eller anden måde har givet udtryk for, at det var et selvmord (brev eller mundtlig besked).
 
I nordiske undersøgelser fra København, Lund og Stockholm har man kunnet vise, at mellem 2 og 3% af heroin-misbrugerne dør hvert år, oftest som følge af en overdosis. 10-30% af dødsfaldene skyldes selvmord, hvilket ikke er overraskende, idet hen imod 30% af narkotika-misbrugerne har depressioner.

Af amfetamin-misbrugerne dør ca. 1% om året. HIV-/AIDS-epidemien blandt narkomaner har medført en mindre stigning af dødeligheden. I forskellige undersøgelser har man kunnet påvise dette, samt at kun halvdelen af de HIV-smittede narkomaner lever så længe, at de når at udvikle AIDS. Når immunforsvaret begynder at svigte, dør narkomanerne ofte af leversvigt, eller af infektioner som lungebetændelse, gulsot eller tuberkulose. 



 

 
Narkotika
Overdosis
Hiv-Aids