|
Cannabis
 En hårdfør plante med en tusindårig tradition for forædling. Planten forekommer over store dele af verden. Den udvoksede plantes blomster og øverste blade dækkes af en klæbrig substans, som indeholder cannabinoider, af hvilke den vigtigste er THC, delta-9-tetrahydrocannabinol. THC indholdet varierer mellem de forskellige sorter og mellem hampeplanter, som dyrkes under forskellige klimatiske forhold.
De vigtigste tilberedings-former af cannabis er:
1. Bhang - tørrede blade og blomster, der overhældes med vand, der efterfølgende drikkes. THC indholdet er 1-2%.
2. Marihuana - tørrede blade og blomster, som ryges. THC indholdet er gennemsnitligt 1-2%.
3. Ganja, sinsemilla, skunk - små topblade og blomster fra hun-planten, som ryges. THC indholdet er gennemsnitligt 8%.
4. Hash - den rene harpiks fra topskudene og hunblomsterne, som presses sammen til mørke "kager". Det ryges i pibe eller cigaretter (joint). THC indholdet er gennemsnitligt 6-8%.
5. Hasholie - en brun sirupslignende olie, som udvindes af planten med et opløsningsmiddel og derefter filtreres og koncentreres. Olien dryppes på tobak og ryges i cigaretter. THC indholdet er gennemsnitligt 20-30%.
Historie:
Cannabis er næst efter alkohol verdens mest anvendte berusningsmiddel. Det har været anvendt i mindst 10.000 år. Inden for religions-udøvelse og folkemedicin har det spillet en vigtig rolle i Kina og Indien. I den muslimske verden har cannabis fået en stor udbredelse. Det er blandt andet sket, fordi man der har forbud mod at drikke alkohol.
I USA anså man cannabis for at være slavernes og de fattige arbejderes stof. Sidenhen blev cannabis forbundet med den sorte jazzmusik. I 1920 fik misbruget af cannabis et opsving i forbindelse med alkoholforbudet i USA.
I midten af 1960'erne blev cannabis det store modefænomen blandt ungdommen. Cannabis spredtes over hele den vestlige verden med hippiekulturen, flower-power-bevægelsen, populærmusik og litteratur.
Botanik:
Linné klassificerede i 1753 hampeplanten og gav den navnet Cannabis sativa. Det er en étårig plante med 3 til 9 fligede, savtakkede, smalle og spidse blade. Den kan blive op til 9 meter høj, men er sædvanligvis mellem 1,5 og 2 meter høj.
Hanplanterne er mere lette og forfinede end hunblomsterne, der til gængæld giver mere harpiks.
Kemi:
Cannabis indeholder cirka 420 forskellige identificerede stoffer, hvoraf ca. 80, de såkaldte cannabinoider, er de mest virkningsfulde. Cannabinoiderne har visse kemiske lighedspunkter med kroppens steroider (for eksempel kolesterol, binyrebark-hormoner og kønshormoner).
THC er det mest udforskede og samtidig det stærkeste af alle cannabinoiderne. Det kan fremstilles syntetisk. I tabletform giver den præcis samme virkning som koncentreret cannabis-harpiks.
Virkning:
THC og de andre cannabinoider optages i lungerne, når cannabisen ryges. Der går få minutter, inden den maksimale koncentration opnås i blodet. Koncentrationen mindskes hurtigt, og efter 8 timer er der kun en ubetydelig koncentration af THC tilbage i blodet. THC binder sig først til blodproteinerne. Men da det er fedt-opløseligt, optages THC let i fedtvævet i forskellige organer, som for eksempel hjernen og leveren. THC kan også passere moderkagen og påvirke fosteret. Det går også over i modermælken og kan på den måde påvirke det ammende barn.
Rusen:
Det er meget individuelt, hvordan rusen er. Oplevelsen er nemlig betinget af, under hvilke omstændigheder og hvilken sindstilstand misbrugeren er i, når han eller hun indtager cannabis. Det vil sige, at har man det godt med sig selv og omgivelserne, når man indtager cannabis, så får man sandsynligvis også en positiv rus-oplevelse.
Har man problemer med sig selv og sine omgivelser, får man sandsynligvis en negativ ruspåvirkning. De første tegn på, at man er påvirket, er en let fornemmelse af ubehag, hjertebanken, tørhed i øjne og mund og en let svimmelhed. Først derefter følger den ønskede rusvirkning: Mild eufori, lykkefølelse, øget selvtillid, afslappethed og en følelse af alment velbefindende med livlige associationer. Tidsopfattelsen ændres, så det opleves, som om tiden står stille. Farver og musik opleves anderledes. Oplevelsen af egen krop og omgivelserne ændres også. Det karakteristiske er dog, at selv de fantasifulde oplevelser udspringer af de ting, som findes i misbrugerens omgivelser. De omgivende farver blegner eller bliver stærkere, skarpe former bliver mere runde. Korttids-hukommelsen, den intellektuelle formåen og opmærksomheden forringes.
Ved kraftigere påvirkninger af cannabis får beruselsen en mere hallucinerende karakter og kan minde om effekten af LSD. Kroppen kan føles vægtløs og svær at afgrænse. Rusen aftager efter nogle timer. Men den forringede evne til at huske og lære ting er stadig forringet et godt stykke tid efter. Bivirkningerne er karakteriseret ved symptomer som træthed, besvær ved koncentration og håbløshed.
Afhængighed og abstinens-symptomer:
Cannabis kan give kraftig psykisk afhængighed. Gennem en længere periode med høje doser af cannabis har man konstateret en fysisk afhængighed med tydelige abstinens-symptomer. Symptomerne ligner dem, der opstår ved langvarig afhængighed af benzodiazepiner. Abstinens-symptomerne viser sig i form af søvnbesvær, irritation og ukontrollerede bevægelser, diarre og mavesmerter. I sammenligning med opiat-misbrug er abstinens-symptomerne i almindelighed milde. Men blandt dem, der har røget hash igennem lang tid, findes der abstinens-tilfælde, som minder om de abstinenser, som ses efter misbrug af heroin.
Fysiske virkninger og skader:
Under rusen bliver ansigtet rødligt, og øjnene bliver røde eftersom karrene i bindehinden udvides. Blikket bliver først glasagtigt og senere mat. Smertegrænsen bliver udviddet, reaktionstiden øges, og evnen til at bedømme afstande forringes. Ved en kraftig påvirkning kan gangen blive usikker. Der kan forekomme trækninger i forskellige muskelgrupper. Den kraftigt forhøjede puls udgør en risiko for personer med forhøjet blodtryk eller hjertesygdomme.
Rygning af cannabis kan medføre hjertekramper. Cannabinoiderne påvirker de mandlige kønshormoner, og sædkvaliteten forringes. Hos kvinder optages THC i moderkagen, hvor det bliver oplagret og senere optaget i fosteret.
Visse undersøgelser tyder på, at indtagelse af cannabis under graviditeten kan give en lavere fødselsvægt, motoriske forstyrrelser og uro hos det nyfødte barn. Kroppen finder en naturlig grænse for, hvor meget cannabis man kan indtage. Ved meget høje doser reagerer kroppen med ildebefindende, rystelser og misbrugeren bliver konfus. Misbrugeren stopper da selv med at ryge.
Psykisk virkning og skader:
De fleste cannabis-rygere oplever af og til, at der i stedet for den ønskede rusvirkning opstår angst og reaktioner med panik. Det efterfølges ofte af uro og depressioner. I sjældne tilfælde hos personer med et stort forbrug (misbrug) kan der udvikles hash-psykoser. Symptomerne er forvirring, forfølgelses-ideer, syns- og høre-hallucinationer, uro, angst og en impulsiv opførsel. Hash-psykoser kræver behandling. Psykosen varer ca. 2-5 uger, men den kan komme igen, hvis misbruget genoptages. Cannabis kan også udløse en psykisk sygdom eller forværre mulighederne for at behandle en psykisk sygdom.
Sociale virkninger og skader:
Ofte oplever man, at cannabis-misbrugeren er svær at motivere til at deltage i forskellige aktiviteter. Det skyldes sandsynligvis en kombination af stofmisbrug og et langt "fravær" fra normalt socialt liv. Hvis det er i teenage-årene, at man har et misbrug, hvor der samtidig skal ske en stor personlig og social udvikling, vil afhængighed af cannabis bevirke, at denne udvikling går i stå. Når misbrugeren så stopper med misbruget, skal personen indhente de års udvikling, vedkommende er gået glip af.
|
|
|
|
Links
|
