Send tip
vælg dit sprog: ENGELSK / DANSK
 
Leksikon FAQ Brevkassen Ung til ung Mest til læreren Blogs Links Medlemsnet Hvem står bag Til professionelle
Anabole og Androgene Steroider
Stoffer, der bruges til vævs-opbyggende formål. De anvendes for at opbygge skadede muskler. For eksempel efter brandsår og kræft. Stofferne udnyttes også inden for husdyrbruget til at fremme væksten hos slagtedyr.
 
Anabole og androgene steroider (AAS) blev i 1950'erne anvendt i USA og Sovjetunionen af blandt andet vægtløftere. I 1960'erne kom brugen for alvor til Europa, hvor AAS blev brugt til de kraftbetonede idrætsgrene. I 1975 blev AAS opført på den internationale Olympiske Komites liste over forbudte dopingstoffer.
 
Efter Sovjetunionens sammenbrud er stoffet for alvor kommet til Europa. Det bruges nu også af teenagere, der ønsker at være kraftigere og mandigere. AAS indtages både som tabletter og med sprøjte. AAS-misbrugere kan opdeles i to grupper.
 
Den første gruppe er eliteidræts-udøvere, der ønsker at forbedre deres resultater. Den anden gruppe er unge mænd, som af kosmetiske grunde ønsker at øge muskelmassen.
 
AAS-misbrugere tager ofte doser, der er 10 - 200 gange større end de doser, der anbefales til medicinske behandlinger. Man kombinerer ofte indsprøjtninger og tabletter i kæmpedoser. "Kuren" varer fra 4 til 18 uger, hvorefter der holdes en pause på flere uger eller måneder inden næste "kur". Hos unge mænd, ser man et misbrugsmønster, som minder om det, man ser ved narkotikamisbrug. Til at begynde med ønsker de af kosmetiske grunde at få større muskler. De vil gerne se et hurtigt resultat.

Afhængighed:
Høje doser AAS kan give fornemmelser af vellyst. Der kan forekomme afhængighedslignende forhold til AAS på grund af den seksuelle virkning ved, at kroppens egen produktion af testosteron mindskes, mens misbruget foregår. Det varer et stykke tid, inden kroppen selv begynder at producere testosteron igen. For lidt testosteron-produktion nedsætter den seksuelle formåen, hvilket kan medføre, at man fortsætter med at tage AAS. Afhængigheden opstår, fordi AAS erstatter det naturlige AAS, der produceres i kroppen. Holder misbrugeren op med at tage stoffet, mangler kroppen det, idet der går et stykke tid, inden kroppens naturlige produktion kommer i gang igen.
 
Skader hos mænd, der bruger AAS:
Leverskader, blodfedt-forandringer med øget risiko for åreforkalkninger, forhøjet blodtryk, ændret væskebalance, aggressivitet, depressioner, forandringer i personligheden, sterilitet, mindre tekstikler, impotens, forstørret bryst, bumser, hårtab og forstørret prostata.
 
Skader hos kvinder, der bruger AAS:
Leverskader, hårtab, blodfedt-forstyrrelser, forhøjet blodtryk, ændret væskebalance, menstruations-forstyrrelser, sterilitet, stemmen bliver dybere, skægvækst og øget behåring af kroppen. Det er ikke sikkert, at de fysiske skader ophører, når misbruget stopper. Da mange af præparaterne sprøjtes ind i kroppen, og da sprøjter ofte er en mangelvare, deler misbrugerne sprøjter. Derfor kan der opstå infektioner og spredning af gulsot og hiv-aids.
 
Psykiske skader:
Ved brug af AAS tyder det på, at der let kommer en stigende aggressivitet ofte over bagateller. Den stigende vold ses ofte ved en kombination af AAS og alkohol.
 
Sociale skader:
AAS-misbrugere isolerer sig ofte og får en urealistisk selvopfattelse.
 
Behandling:
Når en AAS-misbruger stopper et længere tids misbrug, kommer der ofte en periode med depressioner og selvmordstanker. I visse tilfælde kræves der anti-depressive midler og indlæggelse på en psykiatrisk klinik.
 
Abstinens-symptomerne kan forekomme i op til et halvt år efter, at misbrugeren er stoppet med at tage AAS.

 

 

 



Links