De fysiske og psykiske symptomer, som fremkommer, når misbrugeren stopper med at tage stoffer efter en lang periode med stofindtagelse. Mest kendt er abstinenssymptomerne efter afhængighed af alkohol. Der er tale om angst, kuldegysninger, rystelser i hele kroppen. Efter nogle døgn kan det kulminere i det, man kalder delirium tremens, hvor misbrugeren bliver omtåget og får syns- og høreforstyrrelser. For eksempel kan man opleve, at misbrugeren tror, at der kravler myrer inde under huden. Misbrugerne får forskellige symptomer alt efter hvilke stoffer, de er afhængige af. Heroin-abstinenssymtomer når sit højeste på 3. eller 4. døgn. De viser sig som influenzalignende symptomer: rindende øjne, nysen, ondt i hele kroppen, diarre og feber. Sammen med de fysiske symptomer følger angst og uro. Efter hash og pillemisbrug kulminerer symptomerne ofte først efter 3. og 4. uge. Uro og søvnløshed, overfølsomhed og stor følelsesmæssig åbenhed beskriver tilstanden.
 
Årsagen til abstinenssymptomerne er sandsynligvis forstyrrelser i hjernens belønningssystem. Man ved, at de vanedannende stoffer påvirker de nerveceller og signalstoffer, der indgår i dette system. De stoffer, misbrugeren tager, afløser nogle stoffer, som kroppen ellers selv producerer. Når misbrugeren ophører med at tage stoffer, mangler kroppen pludselig disse stoffer. Der går nu et stykke tid, inden kroppen selv begynder at producere stofferne igen. Det betyder, at den balance, der er mellem de forskellige stoffer, bliver forrykket. Det kan give sig udtryk i de symptomer, der er nævnt ovenfor.
 
Svære abstinenssymptomer behandles. Der kan i nogle uger anvendes medicin som heminevrin mod delirium tremens (ved alkoholmisbrug) og catapresan (klonidin) ved morfinabstinenssymptomer.
 
Nogle behandlingsinstitutioner anbefaler misbrugerne at gennemføre afvænningen uden ordination af lægemidler, men med støtte personlig støtte. Dette kan dog aldrig gennemføres uden forudgående lægelig vurdering.