|
5-MeO-DMT

Stoffet 5-MeO-DMT er et syntetisk stof, der kemisk set ligner psilocybin, LSD og DMT. Det findes som pulver, tabletter eller væske.
Stoffet virker stimulerende og hallucinogerede, og sammenlignes især med DMT. Rusvirkningen indtræder hurtigt, 1-5 minutter efter indtagelse, afhængig af indtagelsesmåde. Rusen varer op til 3 timer.
Stoffet indtages for sine hallucinogene og stimulerede virkninger. Brug af stoffet kan desuden medføre ophidselse, forvirring, hyperaktivitet og bevidstløshed. Ved forgiftning er kramper sandsynlige.
I lighed med andre hallucinogener indebærer den akutte ændring af brugerens sindstilstand risiko for uheld og ulykker, samt for længerevarende psykiske problemer.
Risikoen for skadesvirkninger er især knyttet til stoffets ændring af brugerens sindstilstand, der kan indebære risiko for akut psykose, alvorlige ulykker og vold. Hertil kommer forgiftningsrisikoen.
Det kan være risikofyldt at indtage stoffet sammen med andre stoffer, idet andre stoffer kan forstærke virkningen af 5-MeO-DMT, men samtidig betyder det også en øget risiko for at den "normale" dosis kan gå hen og blive en overdosis.
Første danske beslaglæggelse er fra 04.11.2004, hvor stoffet er fundet som et hvidt pulver. Ud over Danmark har der været få beslaglæggelser af stoffet i Europa i Findland, Sverige og Frankrig i perioden 2001 - 2003.
Stoffet er forbudt i Tyskland fra 1999, Grækenland 2003, Irland og USA 2003 og Sverige fra 01.10.2004.
I Danmark er stoffet forbudt pr. 01.12.04

|
 |
|
 |
Links
|