Netstof 2006 - Misbrugs

Det er en alment udbredt opfattelse, at narkomaner er håbløse, at de aldrig bliver "raske", og at behandlerne inden for narkobehandlingen har en trøstesløs opgave.

Store undersøgelser, hvor man gennem årtier har fulgt forskellige grupper af narkomaner, viser dog, at disse fordomme ikke er rigtige. Narkomani er faktisk en tilstand, som kan gå over, selv om det kan tage mange år. Narkomanen gennemgår en række stadier. Det er denne udvikling, som kaldes for misbrugskarrieren. I de fleste tilfælde strækker den sig over ca. 10 år. Narkomanen gennemgår i almindelighed nedenstående stadier:

1. Vejen ind i misbruget, det vil sige eksperimenteringsfasen og tilpasningsfasen. Mange narkomaner giver nysgerrighed eller kammeraters lokken, som en af årsagerne til, at de begyndte at eksperimentere med stoffer. I en del af tilfældene er der dog dybereliggende årsager til, at de er begyndt. En del har som børn haft få eller ingen muligheder for en god voksenkontakt. De har dermed savnet gode voksne forbilleder. De fleste - ca. 80% - kommer ikke længere end til det eksperimenterende stadie. De har anvendt stofferne til afslapning og til fester. Men de er ikke blevet afhængige af stofferne. De, der bliver hængende i stofferne, kommer nu ind i tilpasnings-stadiet. Med det menes der, at de af venner og kammerater lærer sig alle narkotikamisbrugets tekniske detaljer. De socialiseres til miljøet.

2. Tvangsstadiet: Nu er brugen af stoffer - det kan være heroin , amfetamin eller store mængder cannabis , ofte sammen med alkohol - blevet en del af hverdagen. Heroin-misbrugere siger, de er blevet "hooked" (fanget på krogen). I dette stadium er misbrugeren psykisk og fysisk bundet til stoffet. Der opstår en kraftig psykologisk binding, ikke bare til selve stoffet men også til værktøjet, sprøjten og kanylen. Dertil kommer den fysiske afhængighed af stoffet. I denne fase er stoffet en integreret del af narkomanens personlighed og identitet. Når misbrugeren kommer ind i tvangsstadiet, lever de et mere usikkert liv. Af og til har de stofferne. Men der er også perioder, hvor det er svært at skaffe stofferne, hvor de må leve med abstinenserne. For at få penge til stofferne stjæler, lyver og bedrager narkomanen. De kvindelige narkomaner prostituerer sig ofte. Nogle mænd vælger også prostitutionen som en måde at skaffe sig penge på. I denne fase er narkomanen som regel kriminel. De kommer i fængsel. Af og til betyder et fængsels-ophold, at det er lidt sværere at skaffe stoffer. De får sygdomme, infektioner, gulsot, psykiske problemer, depressioner eller psykoser. For de misbrugere, der ikke kommer ud af det tvangsmæssige misbrug , er fremtidsmulighederne dårlige, idet der er en stor overdødelighed.

3. Narkomanerne kommer til vendepunktet, når de bliver 25-30 år, og de begynder at spørge sig selv, hvad er meningen med livet. De er nu midt i misbrugskarrieren, men begynder at føle sig gamle og syge. Utrygheden i tilværelsen skræmmer dem. Positive hændelser, som kan få narkomanerne til at holde op med misbruget, kan være mennesker, som engagerer sig i dem, eller at stoffrie slægtninge holder fast i dem og stædigt forsøger at hjælpe dem. Det kan være et miljøskifte, en forelskelse, en religiøs omvendelse eller anden positiv oplevelse.

4. Stoffri med støtte og uden støtte: De tidligere narkomaner kan leve helt stoffrit, men stadigt have svært ved at klare forskellige stresssituationer. De kan stadig i mange år frem have brug for at få hjælp af psykologisk eller social art. Et fåtal af misbrugerne holder så at sige bare op med at være misbrugere og begynder på et nyt liv. For de fleste forhenværende misbrugere gælder, at de ikke længere orker at være narkomaner. De orker heller ikke at blive hr. gennemsnits Jensen. De vælger at bruge alkohol og lægemidler. De bliver socialt isolerede. En del af dem, som kommer ud af narkotikatilværelsen, ca. 15%, får i stedet problemer med alkohol. Med massive behandlingstilbud kan mindst halvdelen af de etablerede narkomaner hjælpes til en ordnet tilværelse og et fortsat normalt liv. Kvindelige narkomaner beskriver en lignende karriere som mændene. De starter dog tidligere i tvangsmæssigt misbrug. Sygeligheden er meget høj. Mange forskere, som har studeret misbrugskarrieren, fremhæver, at narkomanerne ikke er på stoffer uafbrudt. Det er snarere regelen, at de bruger forskellige stoffer i perioder. Perioderne er dog lange. Mellem perioderne vil de fleste narkomaner udvikle sig personligt, for eksempel skaffe sig et arbejde eller stifte familie. Mange forsøg på at etablere sig i samfundet bliver dog ødelagt af kraftige tilbagefald i narkotikamisbruget.