|
Kvindelige narkomaner
De kvindelige narkotika-misbrugere er en minoritets-gruppe indenfor narkobehandlingen.
I de fleste undersøgelser udgør kvinderne 25-30% af misbrugerne. Undersøgelser viser, at den kvindelige misbrugs-karriere på en del punkter adskiller sig fra den mandlige misbrugs-karriere. Ligesom de mandlige narkomaner har kvinderne som regel haft en utryg barndom og fået en tilfældig uddannelse. Ofte har de kvindelige narkomaner haft store konflikter med deres mor. I behandlings-situationen fornægter og undertrykker de som regel deres egen kvindelighed.
Kvindernes debut i narkomiljøet kommer tidligt. Mange bliver allerede i teenage-årene, sandsynligvis som følge af usikkerhed og ringe selvtillid, afhængige af ældre mænd med erfaringer fra narkomiljøet og kriminalitet. De fristes eller presses til selv at prøve narkotika.
Kvindelige narkomaner begynder tidligt at sprøjte og følger som regel manden i hans stofvalg.
|
 |
|
 |
Links
|