|
Ecstasy
 Ecstasy, MDMA (3,4-metylendioxy-metamfetamin), er et amfetamin-præparat med stimulerende og hallucinogene egenskaber.
Historisk:
MDMA og det kemisk nærtbeslægtede MDA blev fremstillet og patenteret allerede i 1914 i Tyskland af "Merck". Kemikerne, som opfandt stoffet, forestillede sig, at det kunne anvendes som slankemiddel. Først i 1953 og 54 blev stoffet testet på dyr af den amerikanske hærs "Army Medical Center". Bivirkningerne viste sig at være store, og forskerne frarådede at anvende stoffet som lægemiddel. Alligevel var der psykiatere, som afprøvede stoffet. I 1967 meldte de tilbage, at MDA skulle kunne give bedre resultater i forbindelse med psykoterapi. I løbet af 1970'erne kom de første rapporter om, at MDA under navnet "Love drug", "Love pills" eller "Speed for lovers" var begyndt at blive anvendt i misbrugskredse i USA. Efterfølgende begyndte der at komme rapporter om, at stoffet i høje doser kunne give svære fysiske bivirkninger som forstyrrelser i hjerterytmen, besvær ved åndedræt, høj feber, delirium, hallucinationer og krampeanfald. MDA fik et dårligt ry. I 1972 begyndte MDMA, ecstasy, i stedet at sælges blandt eksperimenterende misbrugere i USA's storbyer. Ecstasy har siden slutningen af 1970'erne både i USA og England fået en udstrakt anvendelse som feststof blandt de unge. I England er ca. 60 dødsfald konstateret som følge af ecstasymisbrug siden 1984 og frem til 1996.
Med ravemusikken og ravekulturen, som siden 1990 er kommet på mode, følger også misbrug af ecstasy. Ravemusikken er elektronisk, monoton og dunkende. Den er lavet til lange natlige danse-arrangementer, som finder sted i tomme lagerlokaler eller andre tilfældige festpladser. Formålet med ravefester er, at dansen fortsætter så længe, at den dansende kommer i trance. Denne tilstand opnås lettere med anvendelse af et "kontakt-befordrende" stimulerende stof som ecstasy. Ecstasy tiltaler først og fremmest teenagere, som vil more sig på en ny og anderledes måde. Ecstasy er simpelt at anvende. Man kan klare sig med at tage en tablet, som kan have forskellige farver.
Kemi og virkning:
Ecstasy eller MDMA er et amfetamin-præparat, men er nært beslægtet med kemisk meskalin. I kroppen omdannes MDMA hurtigt til MDA, et andet hallucinerende stof. En normal dosis af MDMA er 75-160 mg. De eftertragtede virkninger begynder indenfor halv time og når sit maksimum efter 1½ time for endeligt at aftage efter ca. 3 timer. Den, som tager MDMA nogle gange, plejer at opleve en stærk eufori og føler sig forelsket i hvem som helst eller hvad som helst i de nærmeste omgivelser. (Deraf navnet - noget der giver ekstase). Man fortæller om sig selv og ønsker at få følelsesmæssig kontakt med alle på ens vej. Ved en normal dosering plejer næsten alle at få et vist ildebefindende og stærk tørst. Det er også almindeligt at få muskelspændinger, kramper i kæberne, rystelser og svedeture. Særligt modtagelige personer kan opleve, at lysende genstande bevæger sig foran dem. De kan få illusioner om, at ansigterne omkring dem toner bort, fordrejes og antager skræmmende, groteske former. Den berusede taber imidlertid ikke kontrollen med sig selv, i hvert fald ikke ved lave doser.
Svære bivirkninger:
Fremfor alt i form af uregelmæssig hjerterytme, hjerteklapren, forhøjet blodtryk, blødninger og nyresvigt forekommer ved doseringer højere end 75-160 mg. De fleste bivirkninger skyldes dehydrering pga. voldsom kropslig aktivitet og utilstrækkelig væskeindtagelse.
Misbrug og afhængighed:
For det store flertal er ecstasty et feststof, som indtages nogle få gange, hvilket ikke skulle gøre personen afhængig. Hvis man igennem en længere periode kommer op på doser á 100-300 mg, kan der opstå afhængighed. Frem til 1991 ansås ecstacy i USA og England for at være et ret uskyldigt feststof. Et fåtal mente, man blev afhængig. Rapporterne om skadevirkninger handlede mest om psykiske problemer.
Skadevirkninger:
I august 1992 redegjorde forskere for forgiftninger og dødsfald på grund af ecstasy. 7 unge mellem 16 og 21 var blevet fundet bevidstløse af deres kammerater uden for en festplads. De havde nogen timer forinden taget mellem 1 og 5 ecstasy-tabletter. Trods intensiv behandling døde de senere. Yderligere 5 ecstasy brugere var i samme periode (1990-91) indblandet i svære trafikulykker. I ekstreme tilfælde indtræffer der svære forgiftninger, selv efter indtagelse af en enkelt tablet. Typisk for de fleste tilfælde, hvor misbrugerne mister bevidstheden, er, at de har anvendt ecstasy som dansestof. De har danset i trange og varme lokaler, uden at drikke noget som kompensation for væskemanglen. Forgiftningerne er karakteriseret ved feber, forhøjet puls, forhøjet blodtryk, krampeanfald, samt nyre- og leverskader. De fleste kan dog reddes med intensiv behandling, blandt andet dialyse.
Psykiske skader kan følge efter anvendelse af ecstasy. De uønskede virkninger ligner meget dem, der beskrives i forbindelse med indtagelse af LSD. Eftertrip-bagrus kan komme måneder efter ecstasy-rusen og antager ofte karakter af syns-hallucinationer: tilbagevendende lysende fordrejede ansigter, et fænomen, som går over efter nogle få minutter, men som efterlader en følelse af ubehag og angst.
Depressioner kan udløses af ecstasy. De har samme karakter som de depressioner, som forekommer blandt patienter inden for psykiatrien og behandles på samme måde. Selvmordsforsøg kan forekomme som en følge af en pludselig impuls til at skade sig, men behøver ikke at være kombineret med andre tegn på depression. Paranoide psykoser, som ligner dem i forbindelse med amfetamin-misbrug er rapporteret. Der forekommer også atypiske psykoser med forfølgelsesvanvid og aggressive udbrud.
|
|
|
|
|
