Hvad kan man gøre, hvis en af ens venner drikker for meget?

En del af dem, som drikker for meget, gør det for at føle sig ældre og mere seje.
Måske har de problemer i skolen eller derhjemme. Eller de vil gerne vise, at de i hvert fald er godt på vej ind i voksenverdenen.
Hvis man synes, at én af ens venner drikker for meget, er det vigtigt at sætte sig ned og tale med ham eller hende alene. Fortælle, at man er bekymret for, om de har problemer og vise, at man har lyst til at hjælpe og lytte.

Samtidigt er det vigtigt at tænke over hvilke normer, der er i den vennekreds, man er i, og om man faktisk selv er med til at skrue forbruget op ved altid selv at være med på den værste.

Foreslå, at I kan lave nogle andre ting sammen - gå i biografen, lave lektier, dyrke sport, eller bare sidde og snakke.

Søg evt. hjælp ved nogle voksne, f.eks. dine egne forældre, klasselærer eller andre, du er tryg ved.

Husk, at det ikke er dit ansvar at løse problemet.

At afprøve sine grænser, også inden for alkoholområdet, er ofte en del af det at være ung. Man bør blive bekymret, hvis:
  • Det ikke er hyggeligt at mødes, uden der er alkohol på bordet.
  • Der sker uheldige ting som følge af for meget alkohol, f.eks. ulykker og vold.
  • En ven, der drikker, fuldstændig ændrer sig i forhold til, hvordan han eller hun normalt er.
  • En ven drikker så meget, at han eller hun ikke kan huske, hvad der er sket.(blackout) i et kortere eller længere tidsrum.
  • Der altid kan findes en anledning til at feste.
  • Det bliver svært at passe skolen p.g.a. træthed efter weekenden.
stoffer
VENNER
film
brevkasse
dialog
SEX
Musik
lektier
afhængighed
KÆRLIGHED
arbejde
fest
Misbrug
angst
håb
druk
HJÆLP
familie
LYKKE
hverdag
medlidenhed
SELVTILLID
Copyright © 2008, Netstof.dk