En bekymret mor
Spørgsmål fra48 år
Jeg er mor til 3 men det her er mine 2 sønner det handler om. De er 24 og 20 år, den ældste har røget hash i mange år, den lille et års tid. Det skal siges jeg selv er tildligere misbruger, mine børn har boet i pleje familie, og den ældste flyttede aldrig hjem som de to mindste gjorde.
Problemet er at de i sommer i forbindelse med for meget alkohol og måske ? stoffer kom i slagsmål og begge fik domme for vold. Den store er i mellem tiden blevt far, og afsiner pt med fodlænke og er vist ved at indse at det liv han førte ikke går hånd i hpnd med faderrollen.
Den mindste afsonede også med fodlænken men sidder nu inde da han ikke overholdt reglerne, han e rdog snart ude igen. Jeg har et godt og åbent forhold til begge drenge og de lægger ikke skjul på at de ikke stopper med at ryge hash, men det skal være i mindre måle stok en før. Probelemt er jeg ikke tror på de kan styre det, de er desværre blevet udstyret med 2 forældre med misbrug og deres far er stadig aktiv (vi har ikke været sammen i mange år).
Den mindste har ingen stopklods når han begynder, det ved jeg far hans søskende og min svigerdatter, og det bekymre mig. Jeg overvejr at tage en slags snak, konfrontation med ham når han kommer ud sammen med hans søskende og nære venner. Er det for grænseoverskridene ? Jeg er uddannet misbrugskonsulent, men har jo følelser i klemme her. Jeg tror den ældste er ved at indse han vil noget andet med sit liv. De er begge i gang med uddannelser, bor ikke hjemme osv.
Min ide er at få ham til at tage i mod noget hjælp, ved at han skal være under tilsyn når han løslades og ser det som en mulighed for at han ikke falder i og kan få hjælp. Det handler jo ikke bare om hash og stoffer, det er hans adfærd og tankemønster der skal arbejdes med, og det kræver jo professionelle.
Hvad syntes i, skal vi som står ham nær tage en snak uden at angribe naturligvis, eller skal jeg afvente og se hvordan det går?
Svar fra rusmiddelekspert Lone Walsøe
Kære Mor til 3
Tak for dit brev.
Du skriver at du har et åbent og godt forhold til dine drenge – det er et rigtig godt udgangspunkt for en snak om et emne, som kan være svært for en mor med følelser i klemme. Men det at du selv har erfaringer og viden, både på egen krop, i dit liv med børnenes far og nu også som misbrugskonsulent, skal du da trække på. Men du skal nok også huske at børn har svært ved at bruge forældrenes erfaringer – og måske helst vil gøre sine egne.
Når man skal have sådan en snak med sin voksne søn og gerne vil have at han lytter, kan det være en god ide at tage udgangspunkt i det der ligger dig på sinde – det der er vigtigt for dig. Tænker det kan være noget i retning af, at det er vigtigt for dig at han har det godt, at han trives, at han ved du elsker ham, at når han nu desværre er udstyret med 2 følsomme forældre, har han nogle udfordringer som han skal forholde sig til.
Du skal fortælle ham – i konkrete eksempler – hvor du ser hans adfærd er forandret, skadelig, bekymrende og hvordan hans adfærd går ud over familien. Jeg tror du skal tage snakken med ham alene – i første omgang. Jeg tror det vil opleves overvældende og som angreb og kritik, hvis der er for mange der mener noget.
Det kan også være en god ide´ at finde kontaktoplysninger på det sted hvor han kan få hjælpen, sammen med ham. Lad ham tage medansvar for at få hjælpen. Du kan evt. tilbyde at tage med første gang. Lad din omsorg for ham skinne tydeligt igennem.
Selvfølgelig skal du tage snakken med ham – også gerne inden løsladelsen.
Held og lykke
Bedste hilsner
Lone